Norges Kirker I Middelalderen

132 Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. Kirkespir. dernes tilbedelse. Tilhøire Kristi stamtræ og paa siderne Kristi nedfart til helvede og Jesu aabenbarer sig for St. Peter. Herunder de hellige tre konger. Paa fløj- dørene har man 6 mandlige og 6 kvindelige helgener, øverst St. Olav, Johannes den døber og St. Halvard, dernæst St. Laurentius, Christoffer og Nicolas. Kvin- derne er St.a Maria Magdalena, Katharina af Alexandria, (fig. 388). Figurerne er af birk. Den anden rad, som frem- stillede fire vesterlandske kirkefædre, der samtidig repræ- senterede de fire høieste geistlige værdigheder, er af ek. Vi har erkebiskop Ambrosius, pave Gregor, biskop Augustin og kardinal Hieronymus. Paa predellaen er malet Kristus og de 12 apostle. Altertavlen har en in- skription, som viser at den er git af Jon Narvessøn, Fig. 387. Bord af et alterforhæng fra-Hof kirke, Toten. Oldsagsamlingen, Kr.a. Elisabeth af Thüringen, Gjertrud, Margaretha og Barbara. Paa dørene fremstilles hellige pinselsscener: Johannes den døbers halshugning, Johannes evangelist, som efter sagnet blev kastet i en gryde med kogende olje, de 10 tusen martyrer et modstykke til legenden om de 11,000 jomfruer. Deres korsfæstelse skeede paa en meget op- findsom maade dels ved ophængning i trær, dels spid- det paa marken. Billedet under fortæller saa om de 11,000 jomfruers martyrskab. Paa fodstykket har man en fremstilling af den yderste dag. Alterskabet er det bedste eksempel vi har bevaret af senmiddelalderens kunstneriske kultur. Det viser de drama- tiske optrin, de pragtfuldt klæd- te helgener, interessen for de sjælelig rystende scener, det pathetiske, som man bragte ind i det religiøse følelsesliv. En række andre arbeider i vort land viser det samme, men altertavlen i Ringsaker er den rigeste. I udlandet findes en række pragtarbeider. Disse ar- bejder trængte hos os sin ind- gaaende undersøgelse, adskillig er bevaret og stilistisk sammen- lignende studier med udlandets skoler vil vise kulturforbindelse i denne tid. Hvor meget der af dette arbeide biir norsk, tør jeg endnu ikke udtale mig om. Men vi maa huske paa, at Bergen var en storby, en importhavn for tysk kultur og det er ingenlunde utænkelig, at alter- skabe er forarbeidet her. Enkelte stilistiske ting kunde ogsaa tale i retning af en skole. At der ogsaa i Norge er arbeidet den slags, viser det lidt plumpe skab i Balke kirke Fig. 388. Alterskab i Balke kirke. sogneprest i Hof og at den blev indviet „af den høiær- værdige fader hr. Mogens, af Guds naade biskop til Hamar, da han holdt visitats, det Herrens aar 1526 og det samme aar døde Sven prest.“ I alterskabenes malerier ser vi en gjenspeiling af den samme bevægelse mod senmiddelalderens rigere kunst. Vi har de højtidelige helgener fra Gravenskabet (fig. 358) mod forgyldt baggrund, ser hvordan helgenerne biir rigere udstyret med mere moderne dragter, hvorledes forgrunden vokser frem med den nye natur- følelse og tilslut den blaa him- mel med skyer som baggrund istedenfor den gamle forgyldte. Det er gjenspeiling af kunstens store bevægelser i dette forun- derlige 15de aarhundrede. Ro- ger van Weydens lidenskabelige kunst skimtes bag passionshisto- riens mange fremstillinger og de mange billeder af helgenernes lidelser. Det sentimentale og pretiøse kommer frem i bille- derne fra Kristi fødsel. Godt ser man dette paa dørene fra Vadsø kirkes alterskab i Viden- skabselskabets samling, Trond- hjem (fig. 383, 385), hvor ma- donna i sin folderige dragt foran bedeskammelen høitidelig af en- gelen underrettes om at hun skal bli mor. Under stalden med baggrund af fri natur, hvor saa Maria og Josef ligger paa knæ for det lille barn. Maria har nogle kokette haandbevægelser og to smaa nette engle deltar i tilbedelsen. Scenen mellem Elisa- beth og Maria gir et godt sengotisk interiør, men ogsaa noget af et sengotisk theatermøde mellem disse to