Norges Kirker I Middelalderen

Alterets udvikling, alterskab. — Middelalderens opløsning. 131 lægges da stort an, begynder i himlen, hvor retfærdig- heden og medlidenheden fører det syndige menneskes sag for Guds trone. Medlidenheden seirer over retfær- digheden og Gud fader bestemmer sig for at sende sin søn til menneskenes frelse. Og frelserdramaet rulles op. Dette theater har i høi grad paavirket tidens kunst. Det genremæssige kommer ind over fremstillingerne og det dramatiske præger passionshistoriens billeder. Især synes de rige flanderske altere med sine livfulde optrin næsten legenden skal de være begravede paa Golgata. Under er saa et af tidens almindelige motiver. Gud fader viser frem for den tilbedende menneskehed sin søns afsjælede legeme. Dette motiv hænger sammen med den stigning mod det pathetiske, som paa saa mange ornraader spores i tidens kunst. Ligeledes disse engle der fremstilles i baggrunden og som bærer Kristi pinselsredskaber: korset, søilen og tornekronen. Motivet forekommer hos os flere steder som paa alterskabet fra Andenes nu i Tromsø Fig. 386. Alterskab i Ringsaker kirke, forarbeidet i Antwerpen. at gi et billede af det senmiddelalderske theater. I Rings- aker kirke har vi et saadant pragtfuldt alterskab (fig. 386) forarbeidet i Antwerpen. Pastor Reinert Svendsen har indgaaende beskrevet altertavlen. Midtpartiet øverst frem- stiller korsfæstelsen ved 27 figurer i sterk bevægelse. Røverne hænger ved siden. Maria, som afmægtig er sunket ned, støttes af Johannes og den anden Maria. Maria Magdalena omklamrer korset. Bagenfor korset fremstilles et dramatisk overfald. Man har gjettet paa, at det er en af røvernes handlinger som fremstilles. Som modstykke har man korsslæbningen og hudstrygel- sen. Ved korsets fod er^Adam og Evas hovedskaller. Ifølge museum og paa alabasterfigur fra Beitstaden nu i Old- sagsamlingen. Under her igjen det typisk senmiddel- alderske motiv med Kristi pinede legeme siddende paa alteret og blodet fra hans saar rindende i kalken. Motivet stammer fra det før omtalte St. Gregors messe. Bag gitteret gjemtes monstransen. Tilvenstre for midt- grupperne har man den tronende Maria. I straalerne bag hende er fæstet 2 afhugne hænder, fødderne med naglesaar og øverst et flammende hjerte, symboler for hendes bedrøvelse under Kristi kors. I smaa felter er anbragt tornekroningen og Jesu som urtegaardsmand. Herunder en liden dramatisk fortalt scene med hyr-