Norges Kirker I Middelalderen

134 Sengotik. — Reparationer, stnaakirker og kapeller. — Kirkespir. paa maleriet viser, at han har tilhørt det tyske kontor i Bergen. Der kan være forskjellige anledninger til at gi et saadant billede til en kirke, f. eks. en lignende som den, giveren af prækestolen i Strandebarm kirke nævner i en inskription: „lofvet være Gud som hjalp mig ud af nøden paa Strandebarm fjord.“ I vore kirker findes en række alterkalke af sengotisk karakter. De er ganske enkle og selve bægeret oftest nyt paasat. Stetten staar paa en ottefliget plade og byg- Fig. 395. Ciborium fra Stav- angerkanten. I norsk kunsthandel. Fig. 396. Monstrans fra Ulvik kirke, Hardanger. Bergens museum. Denne tid med sit dekorative program blev rigtig en guldsmedkunstens periode. Pragtverker findes jo i ud- landet, hvor kunstnerisk rutine gaar sammen med orna- ger sig slankt op. Nodus mere eller mindre rigt udstyret. Fra Kristiania- egnen findes saadanne i Holter, Nan- nestad, Nes, Heni og Frogn kirker. Enkelte har endogsaa et bestemt mestersignatur, nemlig et dødninge- hoved som synes at være brugt af en guldsmed inde i Oslo. I det hele taget har de gamle Oslo-mestere længe arbeidet sine kalke efter de senmiddelalderske mønstre. Man ser dette helt op til 1600, f. eks. paa den vakre kalk som biskop Dalin 1603 gav til St. Halvardskirken i Oslo. Stavanger kirke havde en vakker sen- gotisk kalk. Fra Fane og Haus kirker har man i Bergens museum middel- alderske kalke. Røst kirke i Nord- land har faaet en fra „Brødregaar- den“ i Bergen. De fleste af disse arbeider er ganske enkle. Man har ofte en liden korsfæstelsesscene paa stet- Fig. 397. Gotisk mon- strans. Efter Dietrichson . Kunstarkæologi. mental overlæsselse. Denne frodige stil feirer her sine ten eller nodus er lidt rigere udarbeidet. Vossevangens alterkalk (fig. 389—390) har paa bægeret en korsfæstelse med Maria og Johannes og paa knappen, som er inddelt i største triumfer. Det er tydelig at noget af dette ogsaa har været over vor sølvsmedkunst. Guldsmedene spil- felter, fritstaaende smaa figurer. Her fremstilles legenden lede ganske fremskudt rolle i vore byers kommunale liv, var oftere raadmænd. Desuden havde de vel, som i om erke-engelen, som med sine hunde jager enhjørningen i Marias skjød, St. Georg, som dræber dragen og vistnok udlandet, havt denne mellemstilling af haandverker og mindre bankier. Dronning Margareta nævner i et brev fra Oslo 1370 (D. N. T. 409) en Bartholomeus guldsmed, som kong Haakon havde pengetransaktioner med. Af pragtstykker fra denne periode har vi lidet eller intet be- varet, under de oprevne politiske forhold er de større og værdifulde kulturminder af denne art først for- svundet. Inventarieoptegnelser viser vore kirkers rigdom. Man maa huske en St. Olav. Paa foden er giverens billede indgraveret samt en Paulusfigur. Ifølge inskriptionen lod korbroder Del af et Ciborium. Vidsk. selsk. saml., Tr.hjem. » Nicolaus Johannesøn i 1511 kalken forarbejde. Den vidner godt om vor guldsmedkunst og vil sammen med vore senmiddelalderske smykker vise tidens dekorative tendenser. Af den store rigdom i Mariakirken i Bergen, den synes ved middelalderens udløb at ha havt 15 alterkalke, har Bergens museum to interessante styk- ker. Paa stilken er gotiske buer, no- dus har løvehoveder og gjennembrudt maskeverk med fiskeblæremotiv (fig. 391). Kirken har tillige en kalk beva- paa at disse guld- og sølvting var jevngode med kontanter, hvilket man jo til alle tider har havt brug for. Men af mindre gjenstande, der endnu er bevaret til vor tid, vil man nok engang kunne komme til at danne sig et billede ogsaa af vor senmid- delalderske guldsmedkunst. ret. En anden rigere udstyret kalk, som ogsaa har historisk interesse, er den som ifølge Bendixen findes i Ulfsten kirke. Paa bægeret er billeder af St. Olav, St.a Sunniva, St.a Barbara og Maria Mag- dalena. Desuden bærer det den mægtige Losneæts vaa- ben og er git af dens sidste medlem Ingert Erlendes-