Norges Kirker I Middelalderen

Alterets udvikling, alterskab. - Middelalderens opløsning. 135 datter. Faren Erlend Eindridesøn var rigsraad og havde Valdres, Romsdalen og Sogn i forlening. Selv var hun først gift med Olav Guthormsen til Hananger paa Lister senere med Arild Kane, som blev dræbt i 1496. For sin dræbte mands sjæl gav hun adskillig bort og denne Fig. 399. Kande fra Mandaten. Oldsagsamlingen, Kr.a. kalk kan sættes i forbindelse med denne begivenhed. Den hellige St.a Barbara hjælper nemlig dem, som dør en voldsom død, biir dræbt i kamp eller overfald. — En vakker nordenfjeldsk kalk og disk fra senmiddel- alderen findes fra Frosten kirke. Den tilhører vistnok det 14de aarhundrede (fig. 393—394). Kalkene falder i to grupper, de egentlige alterkalke og gravkalkene. Ligesom ridderen begravedes med sit sverd, fik klerken sin kalk med i graven. Gravkalke findes ofte, særlig i England, hvor en biskop i aaret 1230 ligefrem paabyder, at der ved hver kirke skal være en tinkalk „med hvilket presten kan jordes“. I Hamar og Trondhjem er flere blykalke fundne. Der afbildes en vakker slank broncekalk, fundet i en grav i Nonneseter kloster (fig. 392). I nær sammenhæng med den senmiddelalderske stig- ning af følelseslivet stod dyrkelsen af brødet og vinen, Kristi forvandlede kjød og blod. I den tidlige middel- alder blev, som man saa, hostien hængt op i et kar eller beholder under ciboriealterets tag. Ciboriealterets himling forsvandt i gotisk tid og udviklingen tar en anden form. Hostien lagdes i en slags beholder paa stet. Helgenerne faar den stadig i haanden og vor St. Olav faar i de senere fremstillinger et ciborium i haanden istedenfor sit æble. Noget helt ciborium findes ikke bevaret her i landet. En fod findes i Bergens museum, en defekt beholder med helgenfremstillinger i Trondhjem (fig. 398). I afdøde kunsthandler Grams eie her i Kristiania fandtes dog et komplet stykke af denne interessante type ind- kommet fra Stavangerkanten (fig. 395) Hvor det nu er havnet vides ikke, sandsynligvis solgt til udlandet. Det er, mig bekjendt, det eneste hele norske ciborium, som derved gik ud af landet. Det næste skridt er de saakaldte monstranser (af mon- strare: at vise frem), hvor hostien blev holdt frem for den tilbedende menighed. Paa en fod lig de middelalderske alterkalke har man en opsats af bergkrystal. Heri ligger oblaten paa en halvmaane, over en baldakin som et gotisk taarn med fialer. I vore kilder nævnes oftere monstranser. I Nykirke paa Modum fandtes i det 19de aarhundrede en korsformet monstrans af træ. Rester af en er bevaret i Oldsagsamlingen fra Trendenes kirke og en defekt findes i Bergens museum fra Ulvik kirke (fig. 396). Den er af forgyldt kobber og er omgjort til lysestage. Fra udlandet kjendes en række pragtfulde, hvori den senmiddelalderske kunstindustri udfoldede sin dekorative stil (fig. 397). Kanderne følger husgeraadet i hjemmene. De fan- tastiske dyrefigurer, som ogsaa oprindelig har laant form fra privatboligens husgeraad, ophører og man faar en vakker solid sengotisk vandkande (fig. 399), som ogsaa den rige borger i vore byer holdt sig med. Vievands- karret bestod i ældste tid af en vandbeholder i form af en bøtte med rige ornamenter og figurfremstillinger. Fig. 400. Vievandskjedel af messing. Hadsel kirke, Nordland. Oldsagsamlingen Kr.a. Vi har intet saadant bevaret fra ældre tid, derimod flere af de senere enkle, som nok ogsaa ofte har lig- net det private husgeraad. Som Christomatoriekar for den hellige olje brugtes dyrehorn. Det merkeligste af denne art her i landet var et udskaaret horn, som