Norges Kirker I Middelalderen

8 De tidlige romanske kirker. —Irsk og angelsaksisk. over i Norge. Baldwin Brown, der indgaaende har undersøgt den angelsaksiske bygningskunst, inddeler denne tid i tre perioder. Den ældste og kanske rigeste fra 600—800, dernæst vikingetiden 800—950, saa den sidste tid med nye mere ordnede forhold fra 950—1066. Fig. 10. Kirken i Bradford-on-Avon. Ansees for en af de ældre angelsaksiske kirker. Den angelsaksiske bygningskunst hører ind i den sterke stilbevægelse, der arbeider paa at føre det klas- siske videre, der grundlægger det romanske. Disse stil- bevægelsers brændpunkt er ikke paa de britiske øer, de maa snarere søges i Lombardiet og den merkelige karolingiske kunst ved Rhinen. Her omformes det klassi- ske, her er de første verksteder for de tidlig romanske ideer. Og . den angelsaksiske kunst er trods sine natio- nale- ejendommeligheder afskygninger af denne kunst. Nu er det tidlig romanske kanske den periode, hvis kunstneriske program, udenfor de store hovedarbeider, staar mindst klart. Derved biir det rige engelske mate- riale af overordentlig stor betydning. Gjennem hele den angelsaksiske periode merkes spor af romersk bygningsteknik, sterkest kommer dette dog frem i den første. Som i Karl den stores bygverker har man ogsaa tat antike søiler og sat ind i kirkerne. Her i denne første periode findes ogsaa de fleste irske mindelser. Den tidlige gruppe, der staar under fastlands- indflydelsen, har ofte korsform og apsidal afslutning. Der findes flere bevarede kirker, en af de mest bekjendte er Bradford-on-Avon (fig. 10). Af hovedarbeiderne i Wil- freds store anlæg i Ripon og Hexham fra omkring 675 staar krypterne igjen. Vi har desuden nøiagtig beskri- velse fra det 12te aarhundrede af kirken i Hexham, hvori der tales om de godt polerede stene, de talrige søiler og kapellerne. Paa væggene var malerier, og søilekapitæ- lerne var udskaaret med figurrelieffer. Annalisten, som levede midt i den normanniske stils blomstring, er tydelig optât af denne gamle kirkes pragt, der stod i Erik Blod- økses kongedømme over i Northumbrien, og som vore vikinger ogsaa har beundret. Ejendommelig er det endnu idag at kunne gaa nedover disse trin, som sikkerlig Harald Haarfagers søn og hans vikinger engang har betraadt. I denne ældste periode har vistnok hovedsagelig ind- flydelsen kommet fra Italien. Man ved, at Wilfred havde arbeidere fra dette land ved sine store nybyg- ninger. Den næste periode biir svagere. Vikingerne herjede og lagde meget øde; men den kunstneriske produktion, om den end biir svagere, ophører ikke. Der er en udvikling henimod den sidste periode, en skridtvis dannelse af mere selvstændige former. I denne tid begynder ogsaa den karolingiske indfly- delse at gjøre sig gjældende. Der findes talrige for- bindelser mellem de karolingiske og angelsaksiske fyrstehuse. Selve Karl den stores munster i Aachen er nok snarere en mægtig afslutning af den tidlig kristelige stil end begyndelsen til den romanske. Motiver fra den østromerske kirkebygning har ogsaa gjort sig gjældende. Men i Rhinegnene, den karo- lingiske magts hovedsæde, i Westfalen og Thüringen vokser det primitivt romanske frem. Kirken i Gern- rode fra sidste halvpart af det 10de aarhundrede er helt tidlig romansk. Det er indflydelse fra disse egne, som kommer ind i angelsaksisk bygningskunst, og som, sam- tidig med at riget igjen vinder i styrke, fremkalder den sidste angelsaksiske periode. Nye motiver kommer ind, f. eks. en udbredt anvendelse af vesttaarn, flere klassiske motiver i karolingisk omdigtning. Denne periode holder sig til normannernes erobring, i hvis erobringspolitik næsten bygningskunsten gaar ind som et bestemt led, og som da fremkalder en arkitektur, der kanske biir en af den romanske stils mægtigste. Nordboerne, som slog sig ned paa de britiske øer, bragte ingen bygningsmotiver med sig fra sine hjem- Fig. 11. Angelsaksisk kirkeinskription: Orm gamle byggede denne Gregorius- kirke efter at den var nedbrændt og faldt sammen. Den er bygget ny fra grunden (viet) til Christ og St. Gregorius i Edvard konges og Tostejarlens dage. lande. Men den nordiske, kraftig udformede ornamentik paavirkede i høi grad. Ornamentalt seet danner der sig i det nordlige af England en bestemt udformet nordisk stil- provins, og det skandinaviske element har selvfølgelig spil- let sin rolle ind i det angelsaksiske. Derpaa har man en række eksempler. Sproget laa saa nær, at Edward Con-