Norges Kirker I Middelalderen

De tidlige romanske kirker. — Kirkeplaner. — Viken og Trøndelagen. — Rundkirker. 9 fessor, ifølge slutningskapitlet i Olav Trygvesøns saga, hver paaske skal ha læst høit for sit hof i Olavs saga. Flere af Olavskirkerne i England skriver sig fra angel- saksisk tid. 25 aar efter hans død byggedes i Exeter en kirke, der indviedes til ham, og Olavskirken i Chi- chester har saksiske dele. Tidligere har der endogsaa været en krypt. En kirkeinskription distrikt fortæller om Orm den gamles Fig. 12. Moster kirke. Efter tegning af E. Halleland. fra det nordiske søn, der i Toste- jarlens og Edward Confessors dage reiser en kirke istedenfor den nedfaldne (fig. 11). Det er jo næsten en inskription fra vor egen historie. Men de interes- santeste minder, vore forfædre har efterladt, er dog serien af store dekorerede kors, der findes rundt om i England og paa øen Man. De fortæller om nordisk kultur og nordisk kunst og om brydningerne mellem gammelt og nyt, der saa sterkt træder frem hos nordlændingerne over paa de britiske øer. Grundlaget for den angelsaksiske kultur var det klas- siske, og det var dette Sterke element, som nu gjorde sig gjældende hos os. Allerede tidligere ser man spor heraf. I vikingetiden findes motiver fra den karolingiske renais- sance. Nu skulde denne strømning komme sterkere. Begge Olaverne havde med sig geistlige fra England. De kom med den angelsaksiske kultur og skulde grundlægge det nye livssyn. Der skal nu undersøges, hvad vi har igjen af den primitive romanske kulturkreds. Det maa straks fremhæves, at materialet ikke her er saa bestemt markeret. Ligesom den senere angelsaksiske i meget er en provins- stil under den karolingiske, er stilen hos os en afskygning igjen af den angelsaksiske. Stileiendommeligheder ud- viskes og det lokale særpræg blander sig med strømninger andetsteds fra. Men med bestemte træk at ridse denne tids stiludvikling lar sig endnu ikke gjøre. Det faar bli med antydninger. Men er som sagt materialet svigtende, saa synes man at skimte de store bevægelser, der gjen- speiler sig ogsaa i vort materiale, ofte utydelig og svagt, fjernt som det er fra kulturens hovedcenter, dertil ofte i sene udslag. Det er døde tiders smag, som har holdt sig, medens stilen andetsteds har gaaet sin gang fremover. Den angelsaksiske kirkeplan holder sig gjennem hele mid- delalderen. Angelsaksisk og tidlig normannisk gaar side om side. Dekorativt kan det i England være vanskelig at skille disse perioder, oppe i Trøndelagen har de ofte gaaet i hverandre. 2 Det var paa Moster Olav Trygvesøn steg iland, da han 995 kom fraVesterleden for at ta sin fædrearv i besiddelse, og med det faste forsæt at bringe landet ind under kriste- lig kultur. Den sten, paa hvilken han talte, vistes gjen- nem hele middelalderen og ligger der kanske fremdeles. Det var her, han sommeren aar 1000 mønstrede sin flaade, før han stevnede sydover. Det var paa Moster ting, Olav den hellige satte den kristenret, som var grundlaget for Norges kirkelige forfatning frem til reformationen. Moster synes med sin gode havn at ha været et mødested, et trafikcentrum vestenfjelds, før kjøbstederne kom op. Tjodrek Munk fortæller 1177, at Olav Trygvesøn byggede en kirke der. Paa øen staar endnu en primitiv stenkirke (fig. 12). Planen er den meget brugte angelsaksiske med firkantet lidt mindre og lavere kor. Døroverliggeren er ret, vindusaabningen skraaner, som paa angelsaksiske kir- ker, ind mod midten. Dette forekommer forresten ogsaa senere hos os. Selve korbuen er bygget af hel sten, som romersk buehvælv, og som derfra er gaaet over i tidlig romansk. En af korbueprofilerne viser en udviklet form. Man har heraf sluttet, at kirken skulde være betydelig senere, fra midten af det 12te aarhundrede. Profilen er nær indpaa det antike og oftere i karolingisk tid brugt som gesims profil. De skal ogsaa findes i angelsaksisk. Mest almindelig optræder den dog i det 12te aarhundrede, lige som vore mure er betydelig tykkere end de samtidige an- gelsaksiske. Uden at ville bygge paa en tradition, optegnet først ca. 200 aar efter, kan man ikke afvise tanken, at vi her virkelig har OlavTrygvesøns kirke. Her er flere tidlige motiver; men be- vist biir spørgs- maalet ikke, før en virkelig haand- verksmæssig un- dersøgelse af ud- landets og vort eget materiale foreligger. Be- siegtet med Mo- ster var Fitje ned- revne kirke. Og- saa Lade kirke er søgt bragt ned til Olav Trygvesøns tid. Der er antat, at Sunnivakirken paa Selje er iden- tisk med den, kong Olav skal ha anlagt der. Det haand- verksmæssige arbeide, tror jeg ikke, vil forsvare en saa tidlig datering. Normannisk haandverksteknik har vist- nok her gjort sig gjældende. Vor magtstilling i den tidlige middelalder havde en periferisk karakter, for at bruge et udtryk fra Yngvar Nielsen. Det var et sjøfarervælde forbundet med Irland