Norges Kirker I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1909
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 202
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
De tidlige romanske kirker. — Irsk og angelsaksisk.
og Nordengland. Her dannede Orknøerne et slags midt-
punkt. Under vikingetiden var Orknø et strategisk ud-
faldspunkt, her samledes flaaderne, herfra udgik ekspedi-
tionerne. Kulturelt skulde det synes, som de nye stil-
arter tidligst skulde vise sig her. Og materialet taler
ogsaa i den retning. Paa øerne har professor Dietrichson
paavist flere helt irske kirker. Hvorvidt de alle skriver
sig fra øernes før-norske tid, kan vel ikke afgjøres. Det
er ikke utænkeligt, at nordmænd kan ha bygget kir-
ker i irsk maner paa øerne. Helt primitiv baade i teknik
og plan er kirken paa Egilsø (fig. 13). Der er noget paa
samme tid irsk og angelsaksisk over den. Det runde
taarn forekommer ofte baade i Irland og angelsaksisk
Nord-England. Vindu- og dørbehandling er helt primi-
tiv. Arkitekt H. M. Schirmer lader Olav Trygvesøn ha
opført kirken, og jeg tror, sammen med de skotske for-
skere, det er rigtigst at sætte kirken omkring denne tid.
Ejendommelig er her paa øerne at finde igjen omtrent
alle de kirkeplaner, som denne tidlige romanske stil
havde over i Norge. Dette viser paa en morsom maade
det kulturelle samlingspunkt, som denne lille øgruppe
var for datidens Norge. Her findes motiver der skyl-
des det angelsaksiske, men her findes ogsaa et og andet,
som tyder paa strømninger, der er kommet til Norge
fra syd og øst og som saa har drevet over hid.
Den enkleste kirkeform var koret og skibet i samme
linje og høide, et paralelogram af mere eller mindre
firkantet form (PI. 3). Den er ældst og typisk irsk.
Den er ikke almindelig i angelsaksisk. Den findes paa
Man og merkelig nok i de norske distrikter af Englands
nordvestkyst. Som nævnt ogsaa paa Orknø. I norman-
nisk tid er formen sjelden over i England, idet der kun
kjendes et eksempel. I Norge findes mange eksempler
af denne tidlige type, og den holder sig gjennem norman-
nisk og ind i
Fig. 14. St. Orams kapel. Jona, Hebriderne.
gotisk tid. Dette
enkle lille kva-
drat synes sær-
lig at være ka-
pellernes form.
Michaels kapel-
let paa Roko,
der synes byg-
get over et gam-
melt kultsted,
har denne, lige-
ledes Halvards-
kapellet paa
Løvø.
PaaRingerike
hørte Olav den
hellige hjemme,
og paa Bønsnes skal Sigurd Syr ha boet. Her staar nu en
liden stenkirke af nævnte primitive karakter. Sagnet for-
Fig. 15. Arbory kirke. Man
tæller, at den er bygget af St. Olav, og arkitektonisk kan
vist intet tale mod den antagelse, at vi her har et enkelt
lidet huskapel fra kristendommens første tid i landet. Paa
Haug, Ringerike, findes en kirke af samme form. I hele
taget er det i bygderne her sørpaa, vi har eksempler af
denne ældste form. Vassaas, Skei, har ogsaa samme
form og samme lidt kvadratiske karakter. I Kirkevaag paa
Orknø findes rester af en Olavskirke, som Dietrichson
har gjenfundet og tror at være opført mellem aarene
1035—1045.
Paa Jona, den irske kirkes hellige ø, staar et lidet
kapel af sten, som skotske forskere fremhæver som
opført af Magnus Barfods dronning, Margarete. Det er
St. Orams kapel eller lille Kolumkillekirken, som nord-
mændene kaldte den (fig. 14). Den er bygget over St. Co-
lumbas følgesvend, St. Oram, hvis grav findes der. Mag-
nus var herover paa sit andet Vesterhavstog, fredlyste da
øen og øens indbyggere, lukkede selv kirken og forbød
enhver for eftertiden at betræde helligdommen. Kirken
er et enkelt kvadrat med en tidlig portal. Selve buen
er dog, efter skotske arkæologer, noget senere indsat.
Her skulde man da ha et lidet kapelanlæg fra Magnus
Barfods tid.
Ogsaa den langstrakte form forekommer i angelsaksisk
plan. Paa Orknø har man den i Swendro kapel. I Skje-
berg og Tromø er formen bevaret, mest markeret kanske
i Høivaag kirke (pi. 4). Korskirken paa Hamar synes
ogsaa at ha havt denne form. Det eiendommelige er at
disse former holder sig saa længe. De to gotiske Jæ-
derkirker Orre og Ogne er i denne enkle form, ogsaa flere
andre som Eidfjord, Utstein og Kvamsø kirker. Helt
primitiv virker Gausdal kirke med sin gotiske dør. Denne
kirkeform biir saaledes et af de mange beviser paa stili-
stisk konservatisme, som man saa ofte møder her i landet.