Norges Kirker I Middelalderen

Kirkeplaner. — Viken og Trøndelagen. — Rundkirker. 1 1 Paa øen Man findes en hel serie af disse kirker, hvoraf flere sikkert er bygget i øens norske tid (fig. 15). Hvorledes staar vor nationale kirkebygning, stavkir- ken, i forhold til denne primitive bygningsplan? Vi saa hovet allerede i vikingetiden paavirket af stavverket i kirkebygningskunsten i vest. Vor stavkirke følger saa i virkeligheden stenkirkens udvikling. Jo mere knyttet den var til de kirkelige former fra stenarkitekturen, siger Dietrichson i sit grundlæggende arbeide over stavkirkerne, desto mere overraskende er det at se de vundne originale udtryk for træets konstruktive ejendommeligheder, den genialeste oversættelse fra sten til træ i en given stilart, noget land og nogen tid eier. I sin enkleste form har vi fire mægtige stammer, de nedre grundsvillerne, der krydsende danner et kvadrat. I hjørnerne reistes hjørnestolper. Ind i disse falses de øvre grundsviller, der optar ydervæggen, som saa oven- til indrammes af tagstolssvillen. Sikkert maa antas, at flere af de mindre stavkapeller, som landet har havt i den ældste tid, blot har bestaaet af et kvadrat, der ofte, naar stenkirkerne er blit forlænget, har faaet en paralelogramform. Faa er dog bevaret. Rinde har saa- ledes typen (pi. 5), der fuldstændig i stav svarer til de behandlede stenkirker. Ogsaa Tuft kirke kan man anta har havt saadan form. Da kirken blev revet, var det oprindelige kor rigtignok fornyet, men opsat igjen af de gamle staver. Paa den almindeligste plan for norske kirker er koret lavere, smalere og ret afsluttet (fig. 16, 18, pi. 6). Den er saa almindelig, at man kan kalde den vor nationale form gjennem hele middelalderen. Egentlig har vi kun i Viken den halvrunde korafslutning. Den største gruppe primitive kirker forekommer ogsaa her. I virkeligheden er her et meget rigt og lidet undersøgt materiale. De Fig. 16. Sørum kirke. Med ret korafslutning. Erling Skakke hørte her messe før slaget paa Rydjøkul 1166. Fig. 17. Reinli stavkirke. skarpe stilistiske merker er faa. Bestemt at angi tids- punktet for kirkernes opførelsestid vil saaledes falde vanskelig. Typen er meget almindelig i irske og angel- saksiske kirker, ja det gaar over i England som hos os: efterat den normanniske kunst en tid havde indført den halvrunde korafslutning, faldt man snart efter atter til- bage til den rette korafslutning, som blev et af den engelske stils særkjendemerker. Men ret korafslutning i primitiv tid er dog ikke udelukkende irsk eller angel- saksisk særegenhed, den findes baade i Picardie og i Sydtyskland. Til os maa den selvfølgelig antas at være kommet over fra England. En ensartet gruppe findes rundt om i grevskaberne. Den synes næsten reist omtrent samtidig. Man ser ogsaa i middelalderen stadig saadanne pludselige udslag af byggemani. I Nordfrankrige paabegyndtes kathedraler næsten samtidig i hver by, det er som byggemanien smitter. Noget lignende maa ha skeet i bygderne i Jarlsberg engang i det Ilte aarhundrede — baaret frem af en opgangstid med byggelyst og foretagsomhed. Som Botne kirke (pi. 7) med sin ganske kvadratiske plan er Borre- Ramnes, Andebu, Stokke samt Fiskum og Skoger kirker. Røken, Lier og Sked kirker har kun vestindgang. Lidt mere langstrakt er Sem, Foden og Hof grundplaner. Særlig udpræget er dette ved Sande og Vaaler kirker (pi. 8) med to sydindgange foruden vestdør. Enkelte af kirkerne havde vesttaarn. Selvfølgelig har denne form ogsaa været almindelig ved vore ældste stavkirker. Den gaar endnu igjen ved et par, men man maa anta, at de enkle enskibede stavkirker oftest har havt et lidt lavere og smalere ret afsluttet kor. Typen er bedst bevaret i den nedrevne Vangnes kirke og findes i Høijord og Røldals endnu staaende