Norges Kirker I Middelalderen

12 De tidlige romanske kirker. — Irsk og angelaksisk. stavkirker (pi. 9), ogsaa de andre enkle stavkirker uden søilerader, som Eidsborg, Undrumsdal, Kvernes, Grip, Rødven og Aalen har vistnok oftest havt ret korafslutning. Det har været hævdet, at vore stavkirker er forholds- Fig. 18. Nes kirkeruin paa Schetlandsøerne. Ret afsluttet kor. En gruppe lignende kirker findes paa øerne. vis sene, og det er vistnok ofte saa. Flere af de nævnte kirkers arkitektoniske de- taljer taler be- stemt mod en tid- lig datering. Men her findes dog ad- skillige af de tid- lige bygningsmo- tiver bevaret. Den bekjendte Greenstead kirke i Es- sex har dog en mere primitiv konstruktion. Kon- struktionen med sine hjør- nestolper er i alle norske kirker sterkt udviklet ' og ligeledes sammenbindingen ved taget; dette har sikkert allerede tidlig været en nød- vendighed i vort storm- fulde klima. I disse vore enkle, enskibede stavkirker, tror jeg, vi har et materiale, hvoraf man vil kunne danne sig et billede af de første sæt stavkirker, her i landet. Derved stiger denne gruppe i historisk betydning, selv om den ikke kunstnerisk kan maale sig med vore rigt dekorerede og konstruktivt merkelige søile-stavkirker, Fig 19. Kviteseid kirke. og selv om man maa gaa ud fra, at flere har en for- holdsvis sen opførelsestid. Denne irsk-angelsaksiske kirkeplan var, som nævnt, rigt repræsenteret baade i Viken og i de øvrige dele af landet. Det er en fast form fra Lindesnes og op til Trendenes, fra Viken og ud til Vesterhavsøerne (fig. 18). En stor ensartet gruppe skulde saaledes findes i landet fra Olav Trygvesøn og op til en af vore sidste daterede middelalderske kirkebygninger, Hem, Jarlsberg, der skal være opført 1393 under biskop Øistein af Oslo. Den tidlig-romanske stils anden store gruppe er kir- kerne med halvrund korafslutning. Den enkleste af disse former og vel ogsaa den ældste var blot ved skibets østside at sætte den halvrunde afslutning. Munkelivs klosterkirke (pi. 10) viet til St. Michael, der anlagdes omkring 1110 af Øistein Magnussøn, har denne form. Ved kapeller og mindre kirker brugtes formen oftere, saa- ledes paa Bratsberg kapel ved Skien, kapellet paa Sten og skrudhuset i Trondhjem. Af stavkirker har Reinli (fig. |7) denne form, der sammen med andre ting gjør, at jeg ikke rigtig kan tro paa denne kirkes sene datering. I hvert tilfælde maa man kunne tænke paa ældre motiver, som har holdt sig ind i senere tid (pi. 11). Kirken er i hvert tilfælde ikke fra en byggeperiode. Almindeligst er dog at halvrundingen vokser sig frem paa selve det lave kor. Idet vi nu gaar over til denne korafslutning, maa det straks fremhæves, at man praktisk talt kun har at regne med Viken og de søndenfjeldske distrikter. Det gjælder ogsaa den treskibede kirke med halvrundt kor. Vikens kulturelle særstilling i den tidlige middelalder har ofte været fremhævet. Forbindelserne med Danmark var i denne tid sterke og indflydelse sydfra viser sig paa flere punkter. P. A. Munch har særlig sterkt fremhævet denne Vikens særstilling ved ind- førelsen af kristendommen, idet han mente at her, før den angelsaksiske indfly- delse, kristeligt missions- arbeide sydfra havde gjort sig sterkt gjældende. Vi- kens kristenret har ogsaa flere bestemmelser, der skil- ler sig fra den almindelige norske kristenret, saaledes at vikværingerne ligesom danskerne selv raader for sin egen prest, medens ellers landet over bispen indsætter ham. Den halv- runde korafslutning maa egentlig siges at være den ældste kristne tat lige fra antike bygningsmotiver; den rette, en tidlig primitiv provinsform. Den runde form findes i hele det karolin- giske rige, gaar gjennem Danmark og Sveriges ældste kirkeanlæg, findes meget spredt i angelsaksisk, vist- nok kommet ind under indflydelse fra karolingisk kultur. I Viken findes saa den eneste store norske gruppe. At Fig. 20. Del af sokkel ved Olavskirken i Trondhjem, efter O. Krefting. gjøre den halvrunde afslutning her i landet til noget specielt normannisk er neppe rigtig. Den findes om- trent ikke i Trøndelagen, hvor dog normannisk stil op- træder sterkest. Derimod er det naturlig, at den norman-