Norges Kirker I Middelalderen

Kirkeplaner. — Viken og Trøndelagen. — Rundkirker. 13 niske stils halvrunde kor hurtig optages i Viken, hvor formen allerede var kjendt. Enskibede stavkirker har sjelden halvrundt kor. Dog var formen ikke ukjendt. Den findes endnu ved Hedal kirke, Valdres. Fra Harald Haardraades tid findes to saadanne kirke- anlæg, nemlig Mariakirken i Oslo (pi. gedes sammen med byens grundlæggelse Fig. 21. Fra en ældre kirkeportal, Trondhjem. Sandsyn- ligvis Olav Kyrres kirke. 12), der byg- samt Oddernes kirke ved Kri- stiansand (pi. 13). En rune- sten, som pro- fessor Magnus Olsen paany har gjennem- gaaet, fortæl- ler, at „Øivind, Olav den hel- liges gudsøn, gjorde denne kirke paa sin odelsgaard“. Kirken er den kjendte type med halvrundt kor og maa altsaa være anlagt i midten af det Ilte aarhundrede. Her er to tidlige apsidale anlæg, der afviger fra den irsk-angelsaksiske form. De historiske forudsætninger taler ogsaa for, at den angelsaksiske indflydelse for en tid trængtes noget tilbage. Olav den hellige bragte rigtignok den kristne kultur med sig fra England; men man træffer allerede under ham spor af tysk indflydelse, ligesom denne ogsaa havde gjort sig gjældende i selve det angelsaksiske kulturomraade. Under Hellig Olavs kamp mod Knut den mægtige i England, søgte han natur- lig forbindelse i syd, og indflydelsen fra det angelsaks- iske blev vel noget svagere. Magnus den gode var jo en tid Danmarks konge, og Harald Haardraade søgte at opretholde denne politiske forbindelse. Selve anlægget af Oslo er vel et udslag heraf. Minder af disse kultur- forbindelser ser jeg i de tidlige apsidale kirkeanlæg her i Viken. At flere af disse falder ind i normannisk tid er dog utvilsomt. Med vesttaarn som Mariakirken i Oslo er Raade, Norderhov og Nykirke. Uden taarn er Rygge ellers helt lig Raade kirke. Aas og Nes nedrevne kirker havde ogsaa halvrund korafslutning. Halvrund afslutning uden taarn har ogsaa Hvaler kirke. Besiegtet med Nor- derhov er kapellet paa Sten og vel ogsaa Heggen kirke. Sylling i 1851 nedrevne kirke havde ogsaa halvrundt kor, ligesom Hurums, der endnu staar. I det sydlige Vestfold og Telemarken er en ganske ensartet gruppe: Tanum og Hedrum paa Brunlanes, Siljord, Kviteseid (fig. 19). Bø i Telemarken, Romnes kirke, der er noget mindre og varierer lidt i enkelthederne, slutter sig til denne gruppe. Hertil hører ogsaa kapellet paa Kapitels- berget. Opførelsestiden har selvfølgelig varieret, og flere, som ruinerne paa Kapitelsberget og paa Sten, har ganske udviklet teknisk behandling. Man kan, tror jeg, med grund formode, at under Olav den hellige kom den retlinjede angelsaksiske form ind i Viken og un- Fig. 22. Kapitæler fra en ældre kirke i Trondhjem, sandsynligvis Olav Kyrres kirke. der ham og hans efterkommere gjør sydlig indflydelse sig gjældende. Den angelsaksiske form holder sig som en fast form, medens den halvrunde utvilsomt ansees for en fornemmere, der under de senere normanniske strømninger findes paa den treskibede basilika, hvoraf vi her sydpaa har bevaret flere interessante minder. Der danner sig ogsaa hernede en særtype, en kom- bination af den retlinjede og halvrunde korafslutning. Ind- vendig har vi halvrund og udvendig ret afslutning. Denne anordning forekommer i Tyskland i primitiv romansk tid, i Sverige paa Øland og Gotland. Ogsaa dette er nær- mest en afgrænset Vestfoldtype. Vi har den ved Eftelød, (pi. 14), Nes, Tjømø, Styrvold og Gjerpen kirker. Den store gruppe tidlige anlæg her søndenfjelds var enkle og lidet de- korativt udsmyk- kede. De har,som oftere nævnt, en særkarakter, som jeg tror skriver sig fra sydlig ind- flydelse. Ander- ledes laa forhol- dene i Trønde- lagen. Her gjorde den angelsaksiske indflydelse sig ganske anderle- des gjældende. Vi har i fylkene omkring Trond- hjemsijorden be- Fig/23. Udhuggen sten, dekoreret med det orientalske motiv, livstræet. Fra en ældre kirke i K Trondhjem, sandsynligvis Olav Kyrres.