Norges Kirker I Middelalderen

14 De tidlige romanske kirker. — Irsk og angelsaksisk. Fig. 24. Kapitæl og basis fra Vernes kirke. Olavskirken og en iøvrigt i varet en anseelig række kirker, hvor stilperioderne inde fra Nidaros kan af- læses. Hvor meget har vi saa bevaret af det tidlig ro- manske, og hvor langt strakte sig perioden? Nidaros var kongeresidens, og sagaen fortæller om kirker, der rei- stes paa kongebud. Kle- mentskirken under Olav den hellige, Olavskirken grund- lagt af Magnus den gode (fig. 20) og Mariakirken af Harald Haardraade. Tilslut Olav Kyrres Kristkirke. Af disse bygverker findes nu kun rester. Vi har planen af kke bestemt fastslaaet plan af Kristkirken. Desuden er en række brudstykker fundne (fig. 21—23). Til denne gruppe hører saa enkelte andre trønderske kirker, som da sammen vil kunne gi os et billede af stilen i denne landsdel i tiden opimod aaret 1100. Jeg sigter her først til Vernes kirke (fig. 24—26), dernæst til Ranem, Nærø (fig. 28—29), muligens Selbu samt den treskibede kirke paa Selje (fig. 79). De bærer samme stilpræg, detaljer gaar igjen og binder gruppen sammen. Den bindes ogsaa sammen med den store europæiske kunst. Fig. 25. Korportal ved Vernes kirke. Det er paa grundlag af disse kirker, jeg tror, vi kan forsøge at danne os et billede af det tidlig romanske i Trøndelagen. Forskjellen med Viken vil straks falde i øinene, idet den søn- denfjeldske nøg- ternhed staar i skarp modsæt- ning til den nor- denfjeldske fro- dighed. Her har det tidlig roman- ske — efter de bevarede rester at dømme — vir- kelig faaet en rig udvikling. Det var ligesom nordboens dekorative evner, som i vikingetiden foldede sig saa rigt ud, nu heroppe i Trøndelagen skaffede sig et nyt samlende punkt. Me- dens man sydpaa syslede lidt med figurfremstilling, symboler (som maanedsbilleder), kentaurer, ja endogsaa antike fabler som ved Semportalen, saa var der en ud- præget dekorativ holdning over det trønderske, en rigere ornamental sans taler udaf den hugne sten. Her er motiver, som har gjort sin vandring fra Lombardiet ind i tidlig normannisk og angelsaksisk kunst, der nu kommer tilsyne hos os. Det er livstræets ældgamle motiv, løven og dragen, og den gamle klassiske ranke. Kapitælet ser man i den noget forkomne skikkelse, saaledes som det optraadte baade i saksisk og i Vilhelm Erobrerens normanniske stil. — Kirkeplanen er den Fig. 26. Vernes kirke efter tegning af arkitekt Chr. Christie. gamle saksiske med vesttaarn og ret korafslutning. Som sagt, det er den vestlige stilbølge, der har naaet til Trondhjem. Efterat Harald Haardraades politik mod syd mislykkedes, vendte han sig som bekjendt vestover. Han havde forbindelse med angelsaksiske stormænd. Hans forsøg paa at erobre England, endte med hans død paa Standford bro. Hans søn vendte tilbage med skibene sammen med flere angelsaksiske stormænd. Toste-jarlens søn Skule stod, fortæller sagaen, senere kongen nærmest og fortsatte paa norsk grund den gamle angelsaksiske kongeæt. De gamle angelsaksiske kulturtraditioner fik ligesom et sidste fristed ved det norske hof. Franske normanner erobrede England og drev en konsekvent erobringspolitik, hvori kirken og kirkebygningen gik ind som et eget led. Ifølge historiske forudsætninger skulde under Olav Kyrres fredelige styre vor gamle paa det angelsaksiske byggede kultur faa en sidste blomstring. Saaledes synes mig ogsaa materialet at ligge. Naturligvis er samtidig med vore sterke engelske forbindelser adskil-