Norges Kirker I Middelalderen

Kirkeplaner. — Viken og Trøndelagen. — Rundkirker. 15 lig af Vilhelm Erobrerens stil kommet ind. Olavskirken, anlagt af Magnus den gode, viser den almindelige ret- linjede plan med spor af vesttaarn. Sokkelen, som er bevaret, har sterk klassisk karakter, som ogsaa er frem- trædende i det angelsaksiske. Det er rankeverk, men noget nordisk indfiltret. Ikke ulig denne plan har saa Olav Kyrres kristkirke været. Der er i Trondhjem fundet en hel del rester, der viser hans stils dekorative rigdom, kapitælerne, vinduerne og dørenes udstyr. Sene vikingetids dyr gaar sammen med orientalske. Olav Kyrres kirke forsvandt, men den har sikkert været type- dannende for Trøndelagen, og her findes flere kirker, der nu ligesom gir os billedet af Kristkirken og dens stil. Vernes med det retafsluttede kor og vesttaarnet uden indgang gir netop et billede af stilen (pi. 15). Fig. 27. Haslum kirke. Kapitælerne er de samme. Desuden de to karakteristiske indgangsportaler, hvoraf den ene over portalen har to skraa overliggere, et motiv som fra karolingisk er kommet ind i angelsaksisk. Den kirke, som synes mig at ha mest be- varet af angelsaksisk bygningsteknik, er Nærø kirkeruin i Namdal. Planen er den samme, vinduerne med rette overliggere, portalbuerne ligesom klædt med sten, balu- stermotiver i orneringen, forekommer i angelsaksisk. Kapitælerne har det degenererede klassiske. Ornamen- tiken ved Ranem er den samme, som findes paa resterne i Trondhjem. En dekoreret tympanon og et vindu, tilhører helt den tidlig romanske stil, lig den der maa tænkes under Olav Kyrre. Imidlertid findes der ogsaa en anden magt, hvis indfly- delse man allerede tidlig maa regne med, nemlig Byzants. Byzants var intet mindre end middelalderens største kul- turmagt, der i sig havde optât baade romerske, græske og orientalske traditioner. Byzants store indflydelse vestover er endnu ikke klarlagt, men man aner den stadig bag forskjellige kulturelle bevæ- gelser. Den store karoling- iske blomstring var ikke opstaaet uden Byzants. Vi laa langt vest, og sporene her er ikke saa tydelige; men to kirkeformer kan dog føres tilbage til østlig indflydelse, nemlig den runde og den græsk korsformede. Begge former er sjeldne hos os. Af korsformede kirker har vi kun i sten Eidsvold, muli- gens Haslum (pi. 16, fig. 27). Paa Nord- og Søndmøre synes at ha været en større gruppe korsformede stavkirker: nu. Muligens er gruppen, son men bestemt kan intet afgjøres Fig. 28. Nærø kirkeskibs nordre portal. Efter tegning af Henr. Mathiesen. men ingen staar igjen Dietrichson antar, sen, Enkelte har havt søiler. Den korsformede kirke findes forresten spredt over det hele kristne bygningsomraade, saa man med det lille materiale umulig kan bestemme tid og de veie, denne form har tat for at naa os, især da flere af kir- kerne er af sen dato. Det kan kun konstateres, at for- men oprindelig er fra det østromerske rige. De tre- skibede kirkers vinger kan ogsaa ha paavirket. Kirker med den runde form er sjeldnere og mere afgrænset. Danmark og Sverige har her et stort og meget interessant materiale. Formen er vel fra orienten kommen ind i karolingisk kunst. Den runde form var specielt orientalsk. Over orientens mange martyrer byg- gedes der allerede i 3die—4de aarhundrede smaa runde kirker, de saakaldte martyrion. Af disse udviklede sig de store kuppeloverhvælvede centralanlæg, hvoraf Kristi gravkirke i Jerusalem blev den mest bekjendte. I Karl den stores munster i Aachen kom formen ind i keiserens stil. Ogsaa St. Winfred byg- gede en Mariakirke, „opere rotundo“, som det staar. Som sagt i Sverige og Danmark findes en meget interes- sant gruppe. I Olavs- klosteret i Tønsberg har vi formen bevaret (pi. 17) og i kirken paa Orfjæra findes den paa Orknø, hvor for- men maa antas at være kommet til øen fra Nor- Fig. 29. Nærø kors sydportal. Efter tegning af Henr. Mathiesen.