Norges Kirker I Middelalderen

Fig. 31. Ruiner af Hamar Domkirke. Efter tegning af arkitekt O. Nordhagen. III. Det normanniske. — Treskibede kirker. Den søndenfjeldske gruppe. — Vestlandet og Orknø. — Kristkirken, Trondhjem. — Søilestavkirker. 'r^en v°kser S’S ster'cere 0S sterkere. Det lidt ' tilfældige, som fulgte med den ældste missions- kirke, viger for fastere ordninger. Olav Kyrre oprettede bispesæderne. Fra Selje flyttedes den vestenfjeldske biskopstol til den af ham anlagte by Bergen. Det er tydelig, at landet vokser under hans regjering og dermed kirken. Under Sigurd Jorsalfarer op- rettedes Stavanger biskopstol, og man ordnede den geist- lige administration i bilandene. Desuden fik kirken under ham i tienden en ny indtægtskilde. Under borgerkrigen svækkedes kongemagten og styrkedes gejstlighedens stil- ling. De forskjellige kongsemner søgte stadig støtte hos denne. Inge Krokryg, støttet af den norske geistlighed, bag hvilken igjen den engelske klerus stod, vendte sig til paven for at faa udvirket et selvstændigt norsk erke- biskopdømme. 1151 blev dette oprettet i Nidaros og Kardinal Nicolaus Brekspeare kom herop for at ordne kirkeforholdene, hvilket bl. a. ogsaa førte til oprettelsen af Hamar biskopstol. Denne tid betegner den romanske stils store blomst- ringsperiode. Efter den karolingiske universalkultur, hvis stilistiske eftervirkninger længe føltes, danner der sig rundt om i Europa forskjellige centrer. I modsætning til Karl den stores vandrende hofleir, som det samlende brænd- punkt for tidens dannelse, faar man nu de forskjellige stammers faste kultursamlingspunkter. Nationerne dan- nes. Den romanske stil bygges ogsaa op af de nye ger- manske folk. Det er Tyskland, Nordfrankrig — Nor- mandi og England, Burgund og Lombardi, der gaar i spid- sen. Sydens folk ligesom trængte en hvile. Det blev en rig og forskjelligartet periode denne romanske —■ en stil med rum for det særprægede. Den arver fra antiken, og dog er den ung, frisk og trohjertet, altid i skiftning, i vekst og udvikling. Til Norden kommer strømningerne atter ind-— hovedsa- gelig fra to kanter— fra syd fra Rhinegnene, fra vest fra Eng- land. Under Ottoernes herredømme reistes i Tyskland en række store anlæg først ved yndlingsresidenserne ved Harz. Keiser Otto I’s bror begunstigede Køln, Henrik II Regensburg og Bamberg, Konrad II Limburg og Speier, Henrik III har git den lille by Gosler sin høie monu- mentale værdighed. Det er denne virksomhed, der for- plantedes nordover. Ribe domkirke er ikke alene bygget i denne rhinske stil, men ogsaa materialet er kommet derfra. Lunds domkirke tilhører samme gruppe, og tal- 86