Norges Kirker I Middelalderen

Det normanniske. — Treskibede kirker. — Den søndenfjeldske gruppe. 18 Fig. 32. Urnes kirke. Oppudset i 1907 af arkitekt H. M. Schirmer. rige er de motiver, som saaledes sydfra kom ind i den nordiske kirkebygning. Naar undtages den normanniske kunst øvede de tal- rige andre franske bygningsstile liden indflydelse her nord. Men ved sin rigdom paa samtidig blomstrende skoler, ved sin stilistiske mangfoldighed, er dog denne franske kunst et særsyn i alle tiders arkitektur. Den normanniske kunst, der saa sterkt skal paavirke vor, vokser tidlig frem vistnok paa strømninger fra Lombar- diet. Ved normannerhertugernes hof ser man lombarder i høie geistlige stillinger, ofte indehar de en fremskudt raadgivende stilling. Meget har nor- mannerne lært; men hvad de eiede selv, og som prægede al deres byg- ningskunst, var en dristig foretagsom- hed, og et sind som laa for det monu- mentale. Sin første sterke periode fik den normanniske stil under Vilhelm Erobreren. Skal man karakterisere denne kunst, staar den næsten i mod- sætning til de øvrige romanske stil- arter. Alt det lunefulde, artistisk til- fældige findes ikke her. Den dekorative følelse synes næsten uudviklet. Det er den faste konstruktive maalbevist- hed, som imponerer ved deres bygver- ker. Man kan om man vil, for at bruge et moderne udtryk, si at det er en slags ingeniørkunst. Det er heller ingen tilfældighed, at flere af den romanske stils konstruktive pro- blemer først løstes af normannerne. Iblandt de mange kræfter, der i arki- lekturen førte til de gotiske løsninger, begynder man nu mere og mere at se den andel, som dette konstruk- tive krigerfolk har havt. Endnu kraftigere optræder Vilhelm Erobrerens arkitektur paa de engelske øer. Der gik politik i bygningskunsten. Kirken var hans støtte, og det retslige grundlag for Englands erobring søgte han i et opdrag fra paven. Han trængte en talrig geistlighed til at befæste sin magt, og det syn- lige vidnesbyrd var de store nye kathedralanlæg. Saa reiste sig rækken af disse anlæg, der koldt og myn- digt fortæller om dette erobrerfolk med sine store admini- strative evner. Ved disciplin, samling og stræben efter regelmæssighed fremkaldes en vel beregnet massevirk- ning. En militær holdning er styrken i denne stil. I de andre romanske stilomraader har kirkerne noget geist- lig, høitidelig. De er skabt af prælater og for prælater. Normannernes kirker virker som en rustning over dette fredens evangelium, der er kristendommens kjerne. Det er kirken for krigere. Her er lidet ornamentik, kun enkelte geometriske motiver, f. eks. chevronen, som kunsthistorikeren Burckhardt et sted siger, minder om vaabengny. Dog i disse bygverker er det som man imellem føler noget af den rene arkitektur, kunsten for herskere eller for et folk der drives af en stor tanke eller en sterk vilje. I England gjennemgik normannernes kunst adskillig ud- vikling. Der danner sig forskjellige grupper, motiver udvikles og omdannes. Vilhelm Erobrerens stil og den senere normanniske lader sig ganske godt adskille. En- kelte af detaljerne vil behandles under stilen i Norge. Fig. 33. Søsterkirkerne paa Gran.