Norges Kirker I Middelalderen

Vestlandet og Orknø. — Kristkirken, Trondhjem. — Søilestavkirker. 19 Hos os begynder kirkeplanerne at bli rigere. De gamle søiler kommer ind i kirkerummet. Til tidlige kirkeplaner maa regnes kirker med en søile i midten. I Sverige findes midtsøilen ofte ved tid- lige anlæg, imellem ogsaa to paa rad, hvorved den eiendommelige, toskibede kirke fremkommer. Mig bekjendt er hverken midtsøile eller rester af saa- danne fundne i stenkirker hos os. Den toskibede kirke har vi derimod i Hovedøens klosterkirke, ligesom vi har midtsøilen bevaret i vore stavkir- ker. I stavkirker fra det 12te aarhundrede kjendes den fra Flaa og Nes. De senere Numedalskirker Nore og Opdal har ogsaa midtstolpe. Hvor tidlig søilekirker hos os kom i brug kan ikke bestemt afgjøres. Man maa anta, at Olav Kyrre havde dem. Søiler kan saaledes godt ha staaet i hans Kristkirke i Trondhjem. Paa Selje har vi i Albanuskirken (pi. 18) en søilebasilika i denne stil, lidt mindre end hans Kristkirke i Trondhjem. Her er rester af store primitive søi- ler. Urnes mangesøilede stavkirke tilhører ogsaa denne tidlige gruppe (fig. 32). Blandt vore stav- kirker indtar denne kirke en eiendommelig stil- ling. Den har dekorative rester fra ældre perioder og er selv i sin nuværende fornyede skikkelse den ældste af vore stavkirker. Det er den mangesøilede basilika overført til træ. Her er ligefrem imita- tion. Buerne bygges op i træ som kopi af sten- materialet. Det er første stadium paa den vei, Fig. .34. Gamle Akers kirke. Fig. 35’ Ringsaker kirke. der skal føre til vor senere fasteTstavkirke- konstruktion. Atter har Viken et særpræg. Sigurd Jor- salfarer, der var sterkt kirkelig interesseret, byggede adskillig. I Oslo opførte han Hal- vardskirken (pi. 19). Den er jevnet med jorden. Grundmurene viser en treskibet kirke med taarn over krydset mellem vingerne. Koret halvrundt. Vi har saa her sønden- fjelds bevaret en liden gruppe strenge, enkle treskibede kirker, der vistnok er udgaaet fra samme kunstneriske impuls. Disse kirker er gamle Akers (fig. 34), Grans (fig. 33), Ringsaker (fig. 35) og Hofs kirker (pi. 20). Spidsen paa denne lokale udvikling danner saa Hamar domkirke. Det er vanskelig at sige, hvilken stil disse kirker tilhører. Man kan egentlig ikke kalde dem udpræget nor- manniske. Kun det nøgterne og det sterkt markerede centraltaarn viser i den retning. Pillerne er runde, hvad hverken i den ældre normanniske eller i den rhinske stil hører til det almindelige. Det er en forenkling