Norges Kirker I Middelalderen

20 Det normanniske. — Treskibede kirker. — Den søndenfjeldske gruppe. Fig. 36. Stavanger domkirke. Gjennemsnit. over disse kirker — ikke et ornament findes. Her er en virken udelukkende med arkitektoniske midler, der sammen med alvoret fra den normanniske stil gir disse bygverker sin holdning. Akers kirke er bygget af kalkstenskvadre. Skibet har tre tykke rundpiller og lavtrykte terningkapitæler. Taarnet, som er antydet i de tykke mure og i pillerne mellem kor og skib, blev først reist i vor tid. Ringsaker var i sin oprindelige skikkelse lig gamle Akers kirke, kun har den halv- tøndehvælv i sideskibene. Ogsaa Grans kirke har som Ringsaker halvtøndehvælv. Fra midten af aarhundredet er Hamar domkirke (fig. 31, pi. 21). Vestfacaden med sine to taarne og store mur- masser maa ha virket med en viss tyngde, hvad den romanske stil saa ofte gjør. Over krydset var et midt- taarn. Samme type har vel ogsaa Laurentiuskirken i Tønsberg havt. En gammel ufuldstændig gjengivelse af planen viser dette. Et par dekorerede kapitæler findes bevaret fra kirken. En lidt anden type er Michaelskirken paa Slotsfjeldet over samme by. Den er blot enskibet og har vinger (pi. 22). Som sagt gruppen er ens- artet og skriver sig fra om- kring 1100 og gaar op til den gotiske stil kom ind i landet. Den er lokalt afgrænset og fastholder gjennem hele Fig. 37. Portal fra Bamle kirke. perioden sin nøkterne karakter. Da det normanniske kom, formaaede denne stil vel at paavirke, at udvikle en lyst til monumentale bygverker, men den var ikke sterk nok til at paatrænge den gamle, robuste østlandske smag mange af sine særegenskaber. Det er, som noget af den ældre smag hænger igjen, og som ikke stilen vestfra kunde faa rigtig fæste her. Sydpaa har vi kun Bamle kirke og Lunde nedrevne stenkirke i Telemarken, med den udprægede senere normanniske stilfølelse. Den ligger som en malerisk og høist interessant ruin, en liden normannisk perle nede ved Skiensfjorden (fig. 37). Helt normanniske er de vestenfjeldske kirker. En englænder Reinald valgtes til første biskop i det af Sigurd Jorsalfarer oprettede nye bis- kopsæde i Stavanger. A. D Jørgensen tror at se Stav- anger bispestol, som en fort- sættelse af et tidligere eksi- sterende Moster bispesæde, der skulde være en datter af Winchester. Dette er en hypothèse. Reinald tør for- modes at være kommet fra Winchester, og han vier sin nye domkirke til St. Svithun, en hellig Winchesterbiskop i det Øde aarhundrede. I bygningen ser man derimod ikke megen direkte paavirk- ning fra Winchester. Pla- nen var den almindelige søilekirke fra Sigurd Jorsalfa- rers tid (fig. 36). Ved place-