Norges Kirker I Middelalderen

Vestlandet og Orknø. — Knstkirken, Trondhjem. — Søllestavkirker. 21 ringen af vesttaarnet fast- holdes en ældre tradition. Den normanniske façade havde to taarne. Ornamen- tiken er ikke ensartet og tyder paa en længere byg- geperiode. Vægpillerne og de første søiler ved koret tilhører den typiske Vil- helm Erobrerens stil. Det er degenererede klassiske motiver, der findes i St. Trinité i Caen og i krypten i Canterbury. Det ned- revne kor maa ogsaa antas at være opført i denne ty- piske ældre stil. Fremover Fig. 38. Talgø kirke. forhold og tildels omdan- nede; men overbygningen er ved siden af enkelte tid- lige motiver et drag fra Nord-Englands store kunst. Ganske eiendommelig er, at netop fra Stavangerkan- ten stammer de to mænd, som vistnok i den følgende tid hver paa sin maade har spillet rolle ved vore to største normanniske kir- keanlæg, nemlig bonden Kol fra Agder, der sammen med sin søn Ragnvald jarl reiste Magnuskathedralen paa Orknø — og Norges mod koret optræder saa opdelte terningkapitæler i den tidlige form. I fladerne har vi et par steder figur- fremstillinger. Paa skibets syd- og nordside findes indgangsdøre med zikzakornament, og det findes ogsaa paa et par af buerne. Byggeperioden i Stavanger har ogsaa paavirket omegnens kirker. Paa Talgø staar en liden normannisk mønsterkirke med zikzakmotiverne fra stilens senere tid (fig. 38). I det nærliggende Har- danger er Kinservik kirke normannisk. Det kan fastslaaes, at de utvilsomt ældste motiver i den normanniske stil er at finde i Stavanger. Her er tydelige spor af Vilhelm Erobrerens stil. Men det stavan- gerske biskopsæde magtede ikke økonomisk at reise en af disse mægtige engelske bygverker. første erkebiskop Jon Birgerson. Sidstnævnte blev Rei- nalds efterfølger paa Stavanger biskopstol. Han fortsatte vel sin forgjængers byggearbeider, ligesom flere af de smaa, vakre, normanniske anlæg i stiftet skriver sig fra hans tid. Som erkebiskop kan det godt tænkes, at han begyndte de nye anlæg i Trondhjem. Som før nævnt ligger der i denne tids store bygge- foretagender ofte et politisk moment. Man vilde impo- nere gjennem en mægtig arkitektur. Det samme som frembragte i England Vilhelm Erobrerens arkitektur, frem- bragte over paa Orknø den store kathedral i Kirkevaag. Da Ragnvald jarl efter sit første mislykkede tog til øerne i 1135 rustede sig til et nyt tog, gav hans far ham det raad at bygge sin frænde St. Magnus en stenkirke i Kirke- Der dannede sig nemlig over i Eng- land forskjellige sko- ler: en sydlig nær ind paa den norman- vaag, mere pragtfuld end nogen „i disse lande“ d. v. s. Norge og Orknøerne. Da han saa vandt sit niske arkitektur paa fastlandet, en vestlig gruppe, og omkring Durham, begyndt 1093, dannede sig i nord en tredje. Denne sidste gruppe er paa flere punkter den længst fremskredne i Europa. Det er, som den normanniske stils magt samler sig her- oppe. Herfra er at søge impulserne for Stavanger, de blev jarledømme, begyndte han straks paa sin kir- kebygning. (Fig. 39, 40, pi. 23). Hvad Stavanger domkirke med sit lidt provin- sielle præg, med sin blanding af nyt og gammelt ikke blev, nemlig et fuldtonende udtryk for den nor- manniske stil, saale- des som den var for- met i Nord-England, det blev Magnuskathe- overført til mindre Fig. 39. Magnuskathedralen i Kirkevang. dralen i Kirkevaag.