Norges Kirker I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1909
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 202
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Det normanniske. — Treskibede kirker. — Den søndenfjeldske gruppe.
Dette anlæg naar op ved siden af de store engelske
kirkebygninger, lidt mindre i maalene, men med forhold
af sikker beregnet helhedsvirkning. Prof. L. Dietrichson
og arkitekt Johan Meyer har nøiagtig gjennemgaaet kir-
ken og klarlagt dens forskjellige byggeperioder. Fra
Ragnvald jarls tid (1137—1153) skriver sig den vestre
del af koret, tverskibet og dele af skibet. Kirkens per-
spektiv omfatter 14 pillepar, 7 par søiler i vestskibet, to
par pillebundter bærer det firkantede midttaarn og 5
par piller af ulige form tilhører koret.
Som de skotske arkitekturforskere siger, er Magnus-
kathedralen „en norsk bygning og er høit over alt andet
det mægtigste mindesmerke fra
nordmændenes herredømme over
Orknøerne.“ Kulturhistorisk seet
er den et monument over den
sjøfarermagt, vor politik engang
tilstræbede og hvis midtpunkt
Orknø var. Stilistisk hører den
ind i den kulturkreds, hvorfra
nordmænd stadig har hentet im-
pulser, nemlig den nord-engelske.
Af Bergens mange middelal-
derske kirker er nu ikke meget
bevaret. Igjen staar dog Maria-
kirken (fig. 41—42, pi. 24). I mod-
sætning til vore andre basilikaer
med de runde piller har denne
firkantede. Et vakkert triforium
drager sine rundbuer henover midt-
skibet. Den specielt normanniske
façadelosning med to vesttaarn
findes ogsaa. Alle tre skibe er
korshvælvede. Mariakirken indtar
paa en maade en særstilling i vor
arkitektur. Man har her gjettet
paa indflydelse direkte fra Nor-
mandi. Det er mulig, i hvert til-
fælde falder den lidt ud af den
almindelige engelsk-norske stil.
Hvorvidt der omkring denne kirke
med sine særegenskaber har ladt
sig samle en vestlandsk gruppe,
kan nu ikke afgjøres. Usandsynlig
er det ikke. Der har været mange
romanske stenkirker i Bergen.
Den lille vakre kirke Hove i Sogn
(pi. 25) har detaljer helt beslegtede
med Mariakirken, hvilket skulde
tyde paa, at der ogsaa udover i
de vestlandske bygder har været
bygverker af samme kreds som
■dg
i
Fig. 40. Det indre af Magnuskathedralen i Kirkevaag. Efter tegning af Johan Meyer.
Mariakirken i Bergen.
Den normanniske stil gjennem-
løb i England en egen udvikling.
Interessen for det dekorative, som
den ældre angelsaksiske stil havde,
vaagnet. Det stilistiske tyngde-