ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
22 Det normanniske. — Treskibede kirker. — Den søndenfjeldske gruppe. Dette anlæg naar op ved siden af de store engelske kirkebygninger, lidt mindre i maalene, men med forhold af sikker beregnet helhedsvirkning. Prof. L. Dietrichson og arkitekt Johan Meyer har nøiagtig gjennemgaaet kir- ken og klarlagt dens forskjellige byggeperioder. Fra Ragnvald jarls tid (1137—1153) skriver sig den vestre del af koret, tverskibet og dele af skibet. Kirkens per- spektiv omfatter 14 pillepar, 7 par søiler i vestskibet, to par pillebundter bærer det firkantede midttaarn og 5 par piller af ulige form tilhører koret. Som de skotske arkitekturforskere siger, er Magnus- kathedralen „en norsk bygning og er høit over alt andet det mægtigste mindesmerke fra nordmændenes herredømme over Orknøerne.“ Kulturhistorisk seet er den et monument over den sjøfarermagt, vor politik engang tilstræbede og hvis midtpunkt Orknø var. Stilistisk hører den ind i den kulturkreds, hvorfra nordmænd stadig har hentet im- pulser, nemlig den nord-engelske. Af Bergens mange middelal- derske kirker er nu ikke meget bevaret. Igjen staar dog Maria- kirken (fig. 41—42, pi. 24). I mod- sætning til vore andre basilikaer med de runde piller har denne firkantede. Et vakkert triforium drager sine rundbuer henover midt- skibet. Den specielt normanniske façadelosning med to vesttaarn findes ogsaa. Alle tre skibe er korshvælvede. Mariakirken indtar paa en maade en særstilling i vor arkitektur. Man har her gjettet paa indflydelse direkte fra Nor- mandi. Det er mulig, i hvert til- fælde falder den lidt ud af den almindelige engelsk-norske stil. Hvorvidt der omkring denne kirke med sine særegenskaber har ladt sig samle en vestlandsk gruppe, kan nu ikke afgjøres. Usandsynlig er det ikke. Der har været mange romanske stenkirker i Bergen. Den lille vakre kirke Hove i Sogn (pi. 25) har detaljer helt beslegtede med Mariakirken, hvilket skulde tyde paa, at der ogsaa udover i de vestlandske bygder har været bygverker af samme kreds som ■dg i Fig. 40. Det indre af Magnuskathedralen i Kirkevaag. Efter tegning af Johan Meyer. Mariakirken i Bergen. Den normanniske stil gjennem- løb i England en egen udvikling. Interessen for det dekorative, som den ældre angelsaksiske stil havde, vaagnet. Det stilistiske tyngde-