Norges Kirker I Middelalderen

Vestlandet og Orknø. — Kristkirken, Trondhjem. — Søllestavkirker. 23 punkt er fra Normandi flyttet over til England. Her fremkom da ogsaa flere særmotiver, som udviklede vifte- eller pibekapitæler, der fra England hævdes at være kommet over til Normandi. Zikzakmotivet biir almindelig sine interessanteste merker. Og den gaar gjennem for- skjellige perioder. Vi vil stadig komme tilbage til denne kathedral og til de beslegtede motiver i egnens kirker. Man saa i forrige kapitel en ældre gruppe stenkirker, og langt rigere. Fra omkring 1120 udvik- ler sig denne stil i England. De normanniske dele af Trondhjems domkirke tilhører helt denne periode (fig. 43, pi. 26). Hvad der nu staar igjen er vin- gerne. Enkelte spor af det planlagte skib findes, f. eks. rester af søiler. Vingernes vægge løfter sig i tre høider, de nedre arka- der, triforiet og kleri- storiet. Her findes en rig ornamentik som i den normanniske stils sidste periode, zikzak- motivet indrammer hele vinduet, hvilket er et sent motiv. Foldekapitælerne er rige. Her er tydelig Fig. 41. Mariakirken i Bergen. der ligesom gjenspei- lede Olav Kyrres stil i Trøndelagen. Vi skal ogsaa nu se den samme gjenspeiling af de nye motiver i kir- kerne heromkring, der bedst viser den kunst- neriske magt, stilistisk nyskabning eier. Selv- følgelig magter ikke altid fylkeskirkerne under den sterke ud- vikling, der foregaar i Nidaros, at være helt moderne og stilen har ikke den klarhed som inde paa Krist- kirken. Der optræ- der ofte ejendomme- lige blandingsmotiver. Men interessant er det at følge, hvor hurtig bevægelsen fra Nidaros spredes ud- over trønderfylkerne. to perioder, en sen normannisk i de nedre arkader og delvis i triforiet. Dernæst findes i triforiet og kleristoriet overgangstidsmotiver. Der er gjort forsøg paa at hævde det ældre som dele av Olav Kyrres kirke. Jeg anser dette for stilistisk umu- lig. Der findes ikke et motiv, der peger hen paa Vilhelm Erobrerens stil med dens primitive opfatning af antike former. Det er den modne, dekorative normanniske stil, som vi her har for os. Erke- biskopstolens oprettelse kan saa- ledes godt ha git stødet til ny- bygning, ligesom erkebiskop Jon, som nævnt, kom fra Stavanger, hvor geistlig byggelyst var tradi- tion. Her oppe i Trondhjem biir nu det sted, hvor vor middel- alderske bygningskunst har sat 1 ..i Den normanniske stil med det udprægede zikzakorna- ment har vi i Alstadhaug, Skogn, og Levanger kirker. Zikzak optræder ogsaa senere men mere opblandet med yngre motiver. Som fremhævet ved Urnes stav- kirke har vi her stenbasilikaen overført til træmateriel. Systemet ved Urnes var imidlertid svagt og lidet konstruktivt. Det er ret og slet imitation. Som professor Fig. 42. Det indre af Mariakirken i Bergen. Dietnchson har antydet og arki- tekt Kielland nærmere paavist fin- des saa en udvikling henimod den konstruktive løsning, som den tre- skibede norske stavkirke er. Denne udvikling synes at koncentrere sig om Sogn og Valdres. Her er stav- kirkernes klassiske distrikt, her udvikles ogsaa deres ornamentik.