Norges Kirker I Middelalderen

Det normanniske. — Treskibede kirker. — Den søndenfjeldske gruppe. 24 Konstruktivt udvikles vort eget system (fig. 44). Urnessystemet med raden af søiler var for svagt. I Hopperstad bindes søilerne sam- men af en kraftig tang, som gaar rundt kir- kens skib. Der danner sig ligesom en ring. Man blev dog ikke staaende ved det. Over blev indsat et plankekors, der yderligere bandt søilerne sammen. Det næste trin fin- des saa ved Borgund kirke. Nu er Andreas- korsene helt indspændt. Ogsaa de efter- gjorte bueprofiler er udeladt. Man har mel- lem søilerne kraftige bueknær af planker. Borgund kirke er paa en maade det klassiske eksemplar i sin genre (fig. 45—47, pi. 27). Den er bedst bevaret, danner en kunstnerisk og konstruktiv høide. Den faste konstruktion var nu naaet og man kunde fortsætte paa eksperimenteringens vei. De talrige søiler var selvfølgelig i disse smaa kirker til stor ulempe. Allerede i Borgund findes enkelte sløifet. Man udelod den nederste del, saa fast var konstruktionen blit. I system er denne nye, interessante konstruktion sat i de to Valdreskirker Hurum og Lomen, der blot har fire søiler, idet store plankebuer spænder fra hjørnesøile til hjørnesøile. Denne sidste type fandtes ogsaa i Hemsedal kirke og Grinaker, Gran. Gol og Hegge kirker (fig. 48) er ottesøilede. Af særlig interesse er Ringebu kirke (pi. 28), hvor hveranden af søilerne er ført helt ned. Den er nu adskillig ombygget. Konstruktionen er her yderligere styrket ved at ydervæggen ogsaa har stolper, hvortil triforiets stivere støtter sig. Endnu en merkværdighed ved denne kirke er, ifølge arkitekt Jürgensens under- søgelse, at den har været en oprindelig korskirke. Tænker man sig Urneskirken i Olav Kyrres Fig. 43. Det indre af tverskibet ved Trondhjems domkirke. Efter tegning af Fr. Sesselberg. Fig. 44. Søilekonstruktioner i Urnes, Hopperstad, Borgund og Hurum kirker.