Norges Kirker I Middelalderen

ndgaaende undersøgelser af selve bygningstek- niken ved vore gamle kirker er ikke gjort i den udstrækning, som ønskelig kunde være. For endel kommer vel dette af, at murene ofte er tildækket med et tykt kalklag, der skjuler selve murverket. Grundmuren i de middelalderske stenkirker kan være ganske omhyggelig udførte, oftest er de dog meget ufuld- komne. Det er ikke fundamenteringen, men den for- træffelige kalkbehandling, der har givet de middelalder- ske bygverker deres store modstandskraft. En grøft omtrent saa bred som kirkens vordende mure fyldes med kuppelstene og brodsten i tør mur, derover en eller flere rader smaasteti i kalk og øverst sokkelen af den stenart, hvoraf kirken skal opføres. Vi har denne maade ved Olav Kyrres kristkirke, Trondhjem og sikkert ved en række af vore ældste anlæg. Imidlertid søger man at gjøre underlaget fastere. Grøftens bund udjevnes ved et lag smaasten og kalk, derover et lag flade stene paa skraa ved siden af hverandre og over disse et nyt lag i modsat retning og saaledes videre opad (saakaldt silde- bensmur). I det senere romanske tverskib i Trondhjem har man dette (fig. 49). I stenkonstruktionen har helt fra antiken to principer staaet mod hinanden: det gjennemgaaende helmurverk og den fyldte kistemur (fig. 50). Den tidlige middelalder byggede udelukkende paa kistemursystemet, som arvedes fra senantiken. Hos os forekommer udelukkende kistemur. Disse er meget tykke. Berg kirke i Vestfold har ifølge en opmaaling ganske tynde mure, som ogsaa de angel- saksiske havde. Store marmorblokke er ved Giske kapel sat ind i murverket. Selve murens materiel er raa eller kløvet naturlig sten eller tugtede kvadrer. Ofte er tug- tede kvadrer anvendt ved vinduer, døre og i murhjørner. I den ældste tid laa stenene i tykt murverk. Ind i det 12te aarhundrede biir mellemrummene mindre. I distrik- ter med blød stenart er kvadrernes yderside behandlet med meisel, som er forskjellig under forskjellige tider. Faa undersøgelser er gjort i Norge paa dette omraade. I Frankrig brugtes, ifølge Violet-le-Duc, meisel for dette arbeide til midten af det 12te aarhundrede. Senere benyt- tedes en hakke med tandegg. Trækirkernes vægge bestod af opreiste planker. De er dels svagt afrundede paa ydersiden, rette, eller skraa- nende mod sammenkilingen (fig. 51). Selve sammenkilin- gen varierer ogsaa noget. Ved de ældste Urnesdele findes