Norges Kirker I Middelalderen

28 Den romanske kirkes opbygning: Taarn, tag, søile, portal, vindu. dekorerede yderplanker; men dette forekommer ikke senere. Ogsaa hjørnestolperne er kun i Urnes dekoreret. Den ydre gruppering af selve bygningsmasserne er i ældste tid enkel. Forskjellen mellem korets og skibets høide er saaledes liden. Ved den halvrunde korafslut- ind i gotiken. Det forekommer yderst sjelden i Frank- rig, ligeledes i den normanniske kunst. Det antas, at skikken med den karolingiske indflydelse er kommet over i den angelsaksiske kunst. Her blev den meget almin- delig i den sidste saksiske periode, og denne tradition hol- ning danner sig ofte en vakker gruppering; ejen- dommelig er de halvrunde, smaa udbygninger, stu- ker, for altere som fandtes ved der sig over i England i nor- mannisk tid. Hos os blev vesttaar- net meget almin- delig. I enkelte tilfælder og da særlig i Viken kan flere kirker søn- denfjelds(fig. 113). Først ved attaarn- anlæggene og den treskibede basili- kaform kommer ind opnaaes stør- re omveksling i kirkens ydre. Den gammel- kristelige basilika Fig. 49. Grundmure under Trondhjems domkirke. a. Underlaget under korets piller. Olav Kyrres kristkirke ca. 1077—1093. b. De normanniske vinger. c. Skrudhuset, d. Det projekterede normanniske skib. e. f. g. Ottekanten 1183—1188. h. i. k. 1. Vestskibet 1248-1300. vel indflydelsen være kommet di- rekte sydfra. Tid- ligst optræder det ved Mariakirken i Oslo, hvor taar- net uden indgang synes at ha havt en vis fortifika- torisk karakter. Ved de andre havde for det in- dre helt forsømt det ydre. Nu be- nævnte apsidale kirker med vest- taarn gaar indgan- gynder ogsaa det ydre lidt efter lidt at interessere. Det er taarnene, som da først tiltrækker sig bygmesterens opmerksomhed. Allerede i karolingisk tid optræder de taarnplaceringer, som gjenfindes i hele den romanske kunst: midttaarnet og de to facade- taarne eller vesttaarnet. Grundplanen var fir- kantet, og vi har kun fra Egilsø paa Orknø bevaret et rundtaarn (fig. 13). At disse taarne imellem anlagdes med tanke paa forsvar, kan man gaa ud fra. Paa enkelte steder, som ved Vernes, er indgangen fra selve kirken. Vi har ogsaa eksempel paa, at taarnet staar helt frit, f. eks. ved Selbu kirke, ca. Vs m. fra kirkemuren. Ogsaa stavkirken har havt vesttaarn. Det var bevaret i vor tid ved de nu nedrevne Aardals (fig. 52) og Rinde kirker og man har efterretning om saadanne ved Grindheim og Øistensjø kirker. Taarn- Fig. 50. Tversnit af skrudhusets mur i Trond- hjem. Det trekantede hul var en be- gravelsesplads i kirkemuren. gen gjennem taarnet. Taarnkirker med ret korafslutning har vi i Viken ved Tune nedrevne kirke, ved Eidsberg, Haug kirke, Eker (fig. 8), Slagen, og Mariakirken, Tøns- berg; i Trøndelagen Vernes, Ranem, Nærø og Selbu m. fl. I Normandi fik taarnbygningen en energisk udformning med to sterke, høitstræbende vesttaarne, hvis virkning endnu øgedes ved slanke spidstag samt et firkantet midttaarn over krydset. Det gamle vesttaarn holdt sig hos os ind i den normanniske stil selv ved et saa typisk anlæg som Stavanger dom- kirke. Midttaarn har vi ved de treskibede kirker af Oslogruppen (fig. 53), to vesttaarn ved Halvardskirken i Oslo, Hamar domkirke, og som det synes ved Laurentiuskirken, Tønsberg. I sin typiske form staar de igjeri og indrammer facaden ved Mariakirken i foden forblev aaben, dannede et kvadrat, hvis sviller havde samme længde som kirken. Som Fig. 51. Sammenkilede stavkirkeplanker fra Høijord kirke. Bergen (fig. 41). Rundt taarn fandtes over koret ved stavkir- ken og bidrar til at gi disse sit man ser afstivedes disse stolper indbyrdes med forskjel- lige forbindinger, knær, rundbuer, sakser og tverbret. Vesttaarnet er en speciel tysk placering. Det optræ- der allerede tidlig i karolingisk tid og holder sig helt maleriske ydre. Nogen romansk taarnhætte fra stenkirker er neppe bevaret her i landet. Paa en del kirkemodel- ler, hvori relikvier opbevaredes, ser man de høie slanke spir.