Norges Kirker I Middelalderen

36 Den romanske kirkes opbygning: Taarn, tag, søile, portal, vindu. stilfølelse brydes i det ornamentale. Danmark har i sine jydske kirker eiendommelige og interessante frembrin- gelser paa dette omraade. Norske kirkeportaler med tympaner er ikke talrige I Rygge kirke har vi en fremstilling af Kristus. En fremstilling af lammet findes over den vakre portal ved Giske kapel (fig. 97). Dyre- fremstillinger findes ved Vernes og Ranem kirker. Fig. 85. Gesims fra Alstahaug kirke,^Nordland. Efter tegning af C. Christie. En typisk forening af rundbuet og firkantet portal sees ved Bamle kirke, som samtidig viser et karakteristisk eksempel paa den sennormanniske ornamentik (fig. 37). Her søndenfjelds har vi den kun ved Bamle. Forresten findes den godt repræsenteret paa Stavangerkanten. Ved Kinservik har vi de forsænkede stjer- ner og kapitæler med enkel romansk bladverk. En rig portal med forsænkede stjerner findes ved Alstahaug kirke, Nordland, hvor koret er et lidet ejen- dommeligt og vakkert anlæg med sine store vel tilhugne stenkvadre (fig. 150). De søndenfjeldske portaler er enkle og danner en egen gruppe. Der hvælves en solid rund bue i tre afsatser. To søiler flankerer indgangen. Saaledes er portalen fra Ringsaker, Hof, Gran og gamle Akers kirke. Den er romansk uden bestemt stilpræg. I Telemarken er et par portaler rigere udstyret (fig. 77, 79, 92). Kapitælerne har ornamen- tik, enkle dyrefigurer er indhugget langs siderne. Ved Sem kirkeportal, Jarls- berg, har man en række maanedsfrem- stillinger og gjengivelser af den antike fabel om ræven og storken udført i flad relief i primitiv maner. De interes- sante stenreliefer fra Lunner kirke med Fig 87. Dekoreretiisene kentaurer og dyrekampe har vistnok fra Urnes kirke. Efter . , .. , /r, tegning af g. Buil. oprindelig tilhørt en portal (fig. 89—90), ligesom flere af de romanske billedstene er sat ind ved en senere gotisk portal. Ved Nøtterø kirke findes lignende motiver ind- murede i den nye korsfløi. Mariakirken i Bergen har den vakreste af vore romanske kirke- portaler (fig. 98). Den har det rige, modne romanske og dette høitidelige, der synes skabt til at aabne sig for geistlige processioner. For middelalderens forestillings- kreds stod en saadan portal som et billede hernede paa jorden af selve himmerigets port. Den skolastiske theologi i det 12te— 13de aarhundrede udtaler dette Fig. 86. Kaupanger stavkirkes kor med triforium og kleri- storium. Efter tegning af prof. L. Dietrichson. tydeligt. Kirken var et jordisk billede af paradiset, af den store aandelige kirke, og døren blev da selve porten til himmelen, hvilket igjen blev symbolet for Kristus. Over dette formede kunsten sine pragtportaler. Paa de irske smaakirker var indgangen som oftest paa søndre side. Dette maa regnes som den ældste placering af døren. Den fandtes paa samme sted ved hovet. I de primitive kirker her i Viken har Rokke, Holm, og Brunlanes kirker indgang fra sydsiden. Af stavkirker har Vangsnes og Holtsaalen samme tidlige indgangsplacering. En anden tidlig placering er syd og norddør uden vestindgang. Den er meget almindelig i saksiske kirker og i det hele taget i tidlig romanske. Hos os har vi Fig. 88. Tagstøtter under nordvæggen ved Trondhjems domkirkes vinger. den ved Sunnivakirken paa Selje, sammen med taarn ved Vernes og med vestindgang ved Mære og Nærø kirker nordenfjelds. Søndenfjelds ved Mariakirken i Oslo og ved Hvaler og Rygge kirker. I gotisk tid findes den ogsaa et par gange som ved Slidre og Trondenes kirker. Langt mere almindelig blandt Vikens store gruppe af tidlige kirker er dog vestindgang samt en sydind-