ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Det indre udstyr: Alter, døbefont. — Ornamentik. 35 Fig. 81. Viftekapitæl fia vingerne i Trondhjems domkirke. Fig. 82. Opdelt terningkapitæl fra Stavanger domkirke. Efter tegning af Johan Meyer. Fig. 80. Kapitæler fra portal ved Aalens stavkirke. ger sammen med senere motiver. Men den runde portal eier en større kunstnerisk virkning, og tidens mennesker har sikkert ogsaa havt en følelse af dette. Tidlig fore- kommer den runde bue, som f. eks. ved Urnes pragt- portal. Portalen ved Nærø kirke har helt saksisk teknik, hvor ligesom stenheller bygger op rundingen (fig. 28, 95). Her søndenfjelds viser Berg kirkeruin paa Brunlanes kanske tydeligst det angelsaksiske. Den har tre por- taler, en vest- og to sydindgange. Her er det an- gelsaksiske, med den noget primitive opfatning af det romerske hvælv, saa udpræget som man kan ønske sig (fig. 94). Korindgangens bue bestaar af en sten. Fig. 83. Figurkapitæl med det gode og det ondes kamp. Stavanger domkirke. Efter tegning af Joh. Meyer. Bygningens hjørner er ogsaa angelsaksiske, ligesom kirken ifølge opmaaling i fortidsforeningens arkiv, har forholdsvis tynde mure. Arkitekt Carl Berner har stillet sine fotografier af denne kanske interessanteste kirkeruin her søndenfjelds til min raadighed. Jeg kjendte den tidligere kun af omtale. Imidlertid vokser søilen frem ved portalarrangementet. De ældste søiler bestod vel nærmest af en rundstav, som ved Hedrum kirke (fig. 93). Med tidlig ornamentik findes en portalrest i Trondhjem (fig. 21). Et skridt videre er Romnespor- talen, hvor rundstaven i vestportalen har faaet basis, medens korportalen kun har staven. Portalen ved Fjære kirke (fig. 91) er vistnok senere, da her er ført ind en ganske udviklet halvsøile. En lignende fra Ver- nes er sirlig og tidligere (fig. 25). Den firkantede og rundbuede dør aabning er de to hovedform er, som alle romanske portalformer kan føres tilbage til. Desuden opstaar en kombination, idet det runde felt fyldes med det saakaldte tympa- non. Meget ofte er overliggeren bevaret, dels helt som et fast led, dels antydet paa den halvrunde sten. I England findes et meget rigt materiel, hvor saksisk, norman- nisk og nordisk Fig. 84. Klassiserende kapitæl fra Stavanger domkirke. Efter tegning af Johan Meyer.