Norges Kirker I Middelalderen

34 Den romanske kirkes opbygning: Taarn, tag, søile portal, vindu. Fig. 72 Kapitæl f<a Selje Efter tegning af Johan Meyer. Fig. 73. Dekoreret terningkapitæl. Løven overfalder Hjorten, symbol paa djævelen der overfalder den fromme. Orientalsk vævemotiv. Urnes kirke. Fig. 74. Dekoreret terningkapitjel fra Urnes kirke. Fig. 75. Dekoreret terningkapitæl fra Urnes kirke. triforium. Mindre er triforiet ved Mariakirken, Bergen. 1 stavkirkerne er disse høider tvunget ind i konstruk- tionen. Kun i koret i Kaupanger kan man endnu se mindelser fra stenbygnin- gens triforium og kleristo- rium (fig. 86). Ogsaa ved forskjellige væginddelinger, ved for- størkninger i hjørner osv. søges variation bragt ind i den tunge romanske mur- Fig. 76. Udfoldet kapitæl fra Vangs kirke med symbolsk fremstilling af det gode og det ondes kamp. masse. Ved Trondhjems domkirke vil man finde eksem- pler herpaa. Gesimsen, forbindelsen mellem tag og væg, har den romanske stil arbeidet adskillig med. Hos os ser man dog ikke saa meget heraf. Taget lægges oftest direkte paa to bjælker en indre og en ydre langs murkronen. I Sverige er disse ofte dekoreret. Dette kjendes ikke fra Norge. Et par steder har man dog en enkel buet gesims som ved Mariakirken i Bergen og Alstahaug kirke i Nordland (fig. 41, 85). I den normanniske stil gaar en række vilde hoveder igjen som tagstøtter (fig. 88). Det er et af stilens mest yndede motiver, og man synes ofte i selve maneren og ved udførelsen at kunne se minder af den gamle germanske dyreornamentik. Ogsaa andre konstruktive dele fik ofte menneskehoveder. Vi saa det ved Vernes tagkon- struktion (fig. 61). Stavkirkernes indre vægstave havde saa- ledes ofte hoveder (fig. 96). Ved Ur- Fig. 77. Dekoreret terningkapitæl i sten. Nes kirke, Telemarken. HCS Fig. 78. Blindarkader fra Vaage kirke. Efter tegn, af T. Borgersen. har man ogsaa eksempel paa dekorerede lisener langs midtskibets væg (fig- 87). Gesimsens modstykke er sokkelen, som danner over- gangen fra grundmur til væg. Ved de fleste af vore landsens kirker merkes lidet til denne. Enkelte af vore sokler vidner helt om de i udlandet anvendte gesim- ser (pi. 31). Det er den romanske kirkebygningskunst, der sterkere og sterkere markerede indgangsdøren, portalen. Den fik en ganske anden be- tydning, end den havde ved det antike tempel eller ved den kristelige basilika. Den blev et vigtigt led i selve væggens behandling. Dog er det først det 12te aarhundrede, der gir den sin fremskudte plads, arbeider den ind i selve de arkitektoniske dispositioner, særlig da ved facadearrangementet. Det er af en ganske liden begyndelse, por- talen vokser sig frem. De ældste bestaar af en enkelt firkantet aabning, hvor overstykket er en firkantet stenoverligger og siderne af almindelig finhungne kvadre. Ved Moster kirke (fig. 12) har man en saadan indgang. Arrangementet er meget primitivt og fore- kommer stadig ved saksiske anlæg. Men som saa meget primitivt holder det sig længe. Det varieres Jog kombi- neres med nye mo- tiver under hele den romanske stil. Vi har den ved Bamle (fig. 37) og Gjerpen kirker som erindrin- Fig. 79. Dekoreret terningkapitæl i sten. Nes kirke, Telemarken.