Norges Kirker I Middelalderen

Det indre udstyr: Alter, døbefont. — Ornamentik. 33 store flader eller en run- ding, som da ofte faar ornamentalt udstyr. Den store række kapitæler fra Den firkantede pille er i virkeligheden en del af væg- gen, som er blit søile. Under denne forandring skifter pillen karakter og optar mere og mere af søilens egenskaber. Imellem kombineres den sammen med dele af søiler, hvilket er meget anvendt i normannisk arki- tektur. Et par store piller Fig. 68. Hjørnesøile fra Urnes kirkes ældste dele. staar igjen i Magnuskathe- dralen paa Orknø og de fin- des i Mariakirken i Bergen (fig. 42). Forresten har vore andre treskibede anlæg runde søiler. Pillernes sokkel og kapitæl faar et rigere udstyr. Ved Mariakirken er saaledes et slags viftekapitæl. Endnu mere af væggens karakter beholder pilastrene, der staar helt ind til muren. Vore korbuer udstyres ogsaa mere eller mindre rigt med sokkel og kapitælprofiler (fig. 115, pi. 30). Saa gjaldt det at belive de store ydre murmasser. For- Fig. 70. Søiler i Magnuskathedralen oaa Orknø. Fig. 67. Dekoreret søile fra Torpe kirke. Fig. 69. Indgangssøiler fra Hurum stavkirke. Efter tegning af G. Buil. Urnes kirke er i saa henseende typiske (fig. 73—75). Fra uden ved en dekorativ ord- ning med indgangsdøren og vinduet havde den romanske stil forskjellige andre maader at overvinde de store vægflader paa. Fra antiken havde stenkirker kjendes flere dekorerede terningkapitæler (fig. 77, 79). Senere opdeltes feltet. I Stavanger har vi man i ældste tid arvet en stor interesse for blindarkader. De forekommer ofte i angelsaksisk stil (fig. 10). Et godt opdelingen, først i to senere i flere i dinger (fig. 82). Den udvikling fører over i viftekapitælet, dette typiske sennormanniske kapitæl. En serie sene viftekapitæler har vi i Trond- hjem, hvor løvverk kommer ind i de geometriske motiver. Det be- tegner det gamle geometriske kapi- tæls begyndende opløsning (fig. 81). Den karakteristiske udvikling af bladverkskapitælet skal behand- les i næste kapitel. Den romanske kunsts trang til i billedsprog at faa omsat sine tanker har ogsaa rigt udstyret kapitælerne. Især ser man det gode og det ondes kamp. I sten findes dette fra Stavanger domkirke, i træ har vi disse tanker paa nogle korsøiler ved Vangs kirke, der som bekjendt nu er flyttet til Riesengebirge i Schlesien (fig. 76, 83). Fig. 71. Krydshvælv fra Nonneseter, Bergen. Efter tegning af G. Buli. eksempel paa saadanne tidlige blind- arkader har vi i resterne fra Vaage kirke (fig. 78). I stenarkitekturens ydre synes den ikke efter det bevarede materiale i sin tidlige form at være kommet til os. Deri- mod findes i Trondhjem fra nor- mannisk tid indre arkadbuer (fig. « ' 43), ligeledes i Magnuskathedralen u paa Orknø (fig. 160). Uf Det vakre motiv med hele smaa r gallerier udenpaa bygningen kjen- r des ikke hos os, men er meget brugt i den rhinske kulturkreds. 7 I det indre er triforiet og kleri— storiet et gallerimotiv. Disse rader af vinduer har i høi grad bidraget 7 til at gi det romanske kirkeinteriør • ■ sin skjønhed. Som store aabne buer har vi motivet paa Magnus- fcM kathedralen, som fine dobbelt- vinduer i Trondhjems domkirkes 5