Norges Kirker I Middelalderen

32 Den romanske kirkes opbygning: Taarn, tag, søile, portal, vindu. søileskafter udstyret med den frodigste ornamentik med bladverk, dyr, ja ogsaa med menneskehoveder (fig. 69). Den romanske stil kjender kun en normalform for i resterne i Trondhjem sammen med andre tidlige dekora- tive motiver. I Aalens stavkirke findes samme tidlige kapi- tæl i træ ved portalen (fig. 80). I Ranem er et lidt andet søilebasis, den fra senan- tiken overleverede saa- kaldte attiske, der bestod af en firkantet plade og derover to runde vulster med mellemliggende hul- kel. I tidlig tid er den stiv og lidet bøielig, gjer- ne høi. Den senere biir fladere og flottere i profil og faar undertiden en liden hjørneudvekst. Ved Vernes findes en rigere basis med dekorative buer (fig. 24). Den runde søilebasis er primitiv, en af de mange letvindte former som den roman- ske stil lagde sig til. Mulig at træmaterialet her har paavirket, skjønt det lige godt kan være omvendt. Den findes i de ældste rester i Trond- hjem, i Hopperstad stav- kirke og antydes i kapitæl fra Nærø kirke. I stav- kirkerne findes ogsaa fle- re helt fantastiske baser, som f.eks. i form af dyre- hoveder (pi. 29, fig. 69). Det ældste romanske komment antikt motiv. Fig. 63. Tagkonstruktion fra Hopperstad stavkirke. Efter tegning af P. Blix. kapitæl bærer præget af et for- Det er det joniske kapitæl, som antikiserende kapitæl. I Stavanger findes ogsaa flere af disse ældste „klassiske“ motiver. Af særlig interesse er fig. 84 med væder istedetfor de joniske rundinger og bladverksmotiver fra det korintiske kapitæl. Sam- me kapitæl uden hove- derne findes i Canter- bury krypt fra 1070— 1077. Den romanske stil havde dog skabt et origi- nalt kapitæl, det gaar under forskjellige navne, men har fælles oprin- delse. Det er et rent teknisk kapitæl, hvis fremkomst vel egentlig skyldes bekvemmelig- hedshensyn. Det havde forskjellige geometriske former: pyramide, ter- ning, kegle, kugle. Pyr- amiden blev det byzan- tinske kapitæl og deko- reredes med denne stil- arts rige ornamentik. Selje kirke viser antyd- ning af et saadant tidlig kapitæl med endel primitivt udstyr (fig. 72), og i Stavanger domkirke har vi flere gaar igjen i den lille krøl ved kapitælets hjørner (fig. 24). eksempler herpaa. Det findes i angelsaksisk kunst og gaar over i Vilhelm Erobrerens stil. Vi har det baade i Vernes og Hg. C)4. Vindski. Hopperstad kirke. Fig. Gi». Tagdække fra Fjært kirke. Fig. 65. Det gamle breuag fra Urnes kirke. Det er egentlig terningkapitælet med udvikling henimod viftekapitæl, som her kan studeres. Først bare de