Norges Kirker I Middelalderen

Det indre udstyr: Alter, døbefont. — Ornamentik. 31 (fig. 31). Hvælvene i Ringsaker er fra senere middel- alder. I træ forekommer motivet flere steder f. eks. ved Vestre Slidres kor. Halvtøndehvælvene var ganske almindelige, især ved Oslogruppens treskibede anlæg (fig- 53). Krydshvælv begynder ogsaa. De slaaes over en kva- dratisk form uden ribber. Egentlig bestaar de af to tønde- hvælv som skjærer hverandre. Det krydshvælvede tag forekommer ganske tidlig med ribber. Diagonale ribber, gurt, findes saaledes i St. Ambrozio, Milano, som itali- enske forskere sætter til 1050—1100. De findes flere steder i Frankrig, i England fandtes det i Durhams kor 1093—1099, hvorved denne kirke biir til en af de mest fremskredne i hele den romanske stil. hvælvene i midtskibet antas dog at stamme fra senere tid. Hele kuppelhvælv har vi ikke, medens de halve kuppelhvælv er ganske almindelige ved apsidale korafslutninger og mindre nischer. Selve taget har været belagt med tjærede bord eller træspaan (fig. 65, 66). Fig. 61. Endestykke fra Vernes kirke. Efter tegning af Chr. Christie Fig. 59. Gulvet i Hopperstad kirke. Efter tegning af P. Blix. Hos os har vi et par mindre krydshvælvede romanske rum, saaledes koret i Stiklestad kirke, med baandene af kvadratisk form understøttede af hjørnesøiler med nor- manniske viftekapitæler. Selve krydshvælvet er ogsaa af kvadratisk grundplan. Hvorvidt taarnhvælvet i Vernes kirke er fra normannisk tid tør jeg ikke afgjøre. Kon- solen har normannisk stil, men kan godt være senere, og ribbeprofilet er udviklet (fig. 252). Cistercienserne arbeidet med kirkerummets overhvælving og karakte- ristisk nok har vi i Nonneseter et enkelt krydshvælv (fig. 71) og et ribbehvælvet tag udmærket bevaret. Ogsaa ved Mariakirken i Bergen findes krydshvælv, Fig. 60. Krypt ved Bratsberg kapels ruin. Seet fra koret. Efter tegning af Johan Meyer. $ Til at bære taget indtog søilen sin plads i den romanske bygningskunst i kraft af sin historiske arveret. Hos grækerne havde den faaet en form, hvor bæreevnen og støtteevnen var paa det sik- reste afveiet. Den romanske kunst sprænger anti- kens proportioner. Søi- len blev massiv som en Fig. 62. Dragehoved som gavlspids „brandr“, Borgund kirke. Efter tegning af H. M. Schirmer. pille. Undertiden blev skaftet dekoreret som paa Orknø (fig. 70) eller ved Hitterdals kirke. Fra Torpe har vi en vakker dekoreret søile (fig. 67). Allerede ved Ur- nes var en hjørnesøile helt over- vokset med dyreornamentik og ligner de saakaldte „bestiesøi- 1er“, hvor „drager og krokodiller i kamp med mennesker danner frygtelige klumper“ (fig. 68). I stavkirkerne blev portalernes