Norges Kirker I Middelalderen

Den romanske kirkes opbygning: 30 Under gulvet laa krypten, en under- jordisk hvælving, som indeholdt en martyrgrav eller en relikvie. Den laa oftest under koret. Gudstjenesten var her hovedsagelig en gravkultus viet de døde. Faa krypt- anlæg kjendes fra Norge, saaledes kun under Munkeliv klo- sterkirkes kor fra ca. 1108 og tinder Bratsberg kapel ved Skien fra ca. 1 150 (fig. 60). Under Stavanger domkir- kes ældre kor synes Fig. 56. Vaabenhus ved Trondhjems domkirke. OgSäH. at ha Været krypt. Kjældere un- der koret forekommer saaledes ved Mariakirken i Trond- hjem og i Oslo, Ringsaker kirke (i tverskibet) og paa flere andre steder. For det meste har vore kirker havt aaben tagstol, som ved vore stavkirker (fig. 46) og vistnok oftest ved stenkirkerne med. Men fladt tag har ogsaa været i brug, flere kirker bærer spor heraf. Hvor taget havde fladt dække var sperreloftet over helt simpelt. Man brugte ikke da som ofte ved stavkirker høvelgesimser med sort farve i fordybningerne. Melhus kirke har f. eks. havt fladt tag. En trappe i muren førte op til loftet, ligesom en aabning i muren mellem kor og skib bragte lys ind. Ogsaa taget i Sørum kirke bærer spor af at ha været Fig. 58. Forhal ved Urnes stavkirke. fladt. Selve tagkonstruktionen bestaar af sperrer, som sammenholdes af et par undersperrer, der danner en saks. Til yderligere støtte bindes de sammen af Taarn, tag, søile, portal, vindu. hanebjælken, der gaar tvers over. I Vernes kirke er dette yderligere støttet med en tredje rad sperrer. Ved forskjellige bukker søger man yderligere at støtte taget. Fig. 63 viser paa stavkirken væggen og tagets sammen- binding ved hjælp af den saakaldte tagstolsvil. Taget var saaledes fast bundet sammen, hvilket ogsaa trængtes i vort veirhaarde klima. Det gik vel ofte saaledes, som Petter Dass fortæller Den kirke paa Stegen er bygget af sten ; men taget er nogle gang brækket til men af stormende vinde hin kaade. Man haver alt tømret og gjort det vel fast, Men kort tid derefter af veiret omkast. — Fig. 57. Udskaarne_planker paa Hurum kirkes tagrytter. Efter tegning af Joh. Meyer. Paa den maade lærte man den fortræffelige kon- struktion, som endnu vore stavkirkers tage vidner om. Ved Vernes, Hustad og Mære kirker var endestykkerne ved murhøiden rigt udskaaret (fig. 61), ofte ogsaa vind- skierne, saaledes den der findes bevaret fra Romedal stenkirke. Stavkirkernes vindskier var smukt ornamen- terede (fig. 64). Paa gavlspidsen havde man drage- hoveder, (oldn. „brandr“) (fig. 62). Stenbygningerne har ogsaa været dækket af hvælv, der først kommer ind senere i perioden. Enklest er tøndehvælvet hvoraf vi har spor ved Hamar domkirke. Det gjenstaar ved det nordre kapel, har segmentformet tversnit, muret af kalksten og har en tykkelse af 50 cm.