Norges Kirker I Middelalderen

40 Den romanske kirkes opbygning: Taarn, tag, portal, søile, vindu. eksempler herpaa (fig. 108). Den senere normanniske stil lagde hele zikzakornamentet over buerne Ogsaa søiler kom op som ved portalerne (fig. 110). Mod perio- dens slutning biir vin- duerne mere langstrakte. Todelt vindu med eøile findes et par steder, f. eks. ved Talgø gavlvindu samt ved triforierne paa Mariakirken og Trond- hjems domkirke. Særlig vakkert er motivet ved sidstnævnte kirke. Ræk- ker af vinduer findes ved korbuer i trækirker (Rein- li, Hopperstad). Jøderne adskilte, som bekjendt, med et stort for- hæng „det hellige“ fra „det aller helligste“ i sit tempel. Denne skik gik over i den ældste kirke og holdt sig i England ganske længe. Man ser det afbildet fra tidlig kriste- lig tid (fig. 107). At vi har havt noget lignende i Nor- ge kan man gaa ud fra. Skikken var vel særlig brugt i den ældste kirke- form uden særlig kor. Fra Ringsaker kirke har man mellem korbuerne kroker, der sandsynligvis har væ- ret brugt til at fæste saa- danne tæpper paa (fig. 109), og selve alteret har sikkert hos os som i andre lande ofte været omgivet med tepper. I de ældste irske kirker af den enkle form af et paralelogram blev koret afdelt med træ- gitter. De saksiske kirker af samme hovedform havde en brystvæg af sten. Un- dertiden faar man vinduer kirke, der har bevaret den karakteristisk korvæg (fig. Hyl lestad portalen. Fig. 102. ved siden af korbuen. Reinli primitive plan, har en saadan 119). Vangsnes havde ogsaa har gotiske. Selve korbuen blev ofte dekorativt ud- styret og fulgte tidens ornamentik (zikzakmotiv i Kinn og Talgø) (fig. 121) eller ogsaa var de rigere profileret. I Herø kirke var i korbuen hoveder i nischer(fig. 115). Enkelte stavkirker havde ogsaa over korindgangen en planke, som gjerne var rigt dekoreret (fig. 120). Saadanne korplanker fand- tes i Vangsnes kirke, og i Øiefjeld, Telemarken, og findes endnu i Opdal og Torpe kirke, ligeledes i Valdreskirkerne Hurum, Hegge og Lomen. En eiendommelig skik findes ved et par kirker i Norge. Over korbuen har man en større vinduesaab- ning °g gjennem muren gaar saa en opgang hertil. Den findes ved Tingvold, Nordmøre og Rygge kirke (fig. 117) samt fandtes ved den nedrevne Aas kirke. Den har gammelt forbil- lede og forskjellige kirke- lige handlinger, kan være holdt her. Sammen med andre motiver udvikler sig heraf den pragtfulde kor- bue i Trondhjem. Ved Bamle kirke findes paa siden i selve korbuen en plads til oplæsning af lig- nende kirkelige handlinger (fig. 114, pi. 32). Det er vel den ældste form for prækestol som findes her i landet. FraSverigekjendes flere lignende ordninger. En noget anden form har de saakaldte lektorier, et galleri der sættes foran korbuen. De er vistnok en udvikling af den tidlig- kristelige ambo, en slags prækestol, hvorfra dele af den hellige skrift oplæstes. De blev oftere rigt udstyret. Galleriet fra Kinn maa man gaa ud fra er en del af et saadant lektorium (fig. 47). korvæg med kanske endnu ældre vinduer og Hopperstad I Eidfjord kirke findes dele af en ottekantet, vel formet