Norges Kirker I Middelalderen

Det indre udstyr: Alter, døbefont. — Ornamentik. 41 Eig. 103. Lysaabning fra Stange kirke. Fig. 104. Lysaabning fra Hoijord Stavkirke. Fig. 105. Lysaabning fra korets ostgavl ved Sole kirke. Fig. 106. Vindu paa Nærø kirkeniin. søile af træ. Den har høit fodstykke, hvorpaa en almin- delig romansk basis hviler. Ogsaa af en anden ottekantet søile findes der brudstykker i skillet mellem kor og skib, disse har vistnok været dele af et lektorium. Lektorium har ikke været sjeldent i Norge. Det udviklede sig i den senere middelalder til en formelig forbygning, hvor- paa sangkoret fik sin plads. I Mariakirken i Oslo om- tales et saadant. Rester findes foruden i de nævnte kirker ogsaa i Torpe og Aal kirker. Aabningen i kor- Fig. 107. Skib og kor afdelt ved tepper. Presten bedende i midten. Gammelkristelig afbildning. buen i Bamle kan muligens ogsaa tænkes som en opgang til et trælektorium foran korbuen, dog synes mig aab- ningens lave stilling mere at tale for den tidlige præ kestol. Midtpunktet for gudstje- nesten var alteret. Alteret betyder oprindelig et ophøiet sted og da et saadant ofte brugtes ved ofringer, gik alteret over til at betegne en forhøining i eller udenfor templet, hvor der bragtes ofringer. Baade i den heden- ske og jødiske kultus findes ofring og alter. Derimod har de ældste kristne, i følelsen af den nye tros rent aande- lige væsen, ofte fremhævet, at de hverken havde altere eller brugte ofre. Snart over- førtes dog altere og ofre paa den kristne kultus. Det Fig. 108. Vindu i Ranem kirke. Efter tegning af Chr. Christie Fig. 109. Krog i korbuen i Ringsaker kirke. Sandsynligvis brugt til at fæste tepper paa. Efter tegning af arkitekt Nordhagen.