Norges Kirker I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1909
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 202
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
ældste alter var nadverd-
gjesternes hellige bord, en
plade paa søiler af træ eller
sten. Den reformerte kirke
har igjen opfat som alter
et enkelt træbord. Martyr-
kultusen gav anledning til
en helt ny opfatning af
alteret. Martyrgraven for-
enedes paa en maade med
alteret, saaledes at dette fik
noget af sarkofagformen.
Gjennem anskaffelsen af
nye helgenskrin og relikvier
dannedes sidealtere, som
kunde blive ganske talrige.
Mariakirken i Oslo havde
saaledes 10 altere, Hal-
vardskirken 23 og dom-
kirken i Trondhjem 28.
Selve alterpladen var af
sten med smaa af biskoppen
indviede kors, samt relikvi-
gjemme (fig. 112). Flere
middelalderske stenaltere
staar endnu paa sin plads,
med sin plade og murede
stenfod. Ofte ser man dog
ogsaa den gamle indviede
Den romanske kirkes opbygning: Taarn, tag, søile, portal, vindu.
Fig. 110. Romansk vægbehandling med vinduer.
Magnuskathedralen paa Orknø.
1537 Eske Bille at indsende
fra kirkerne „tavlebilleder,
lysestager eller andet kob-
ber“ (D. N. I. no. 1087) og
den ordre har nok været
efterfulgt. 1 Danmark fin-
des flere rigt udstyrede.
Man har ogsaa eksempel
paa at romanske broderier
har været benyttet foran
alteret. I Ole Worms eie
kom et saadant, der tid-
ligere havde staaet foran
alteret ved Bildern kirke
(fig. 123). Figurerne var
paasyede, altsaa et slags
broderi. Det fremstiller
en jagtscene og løven. Den
sidste i romansk ornamen-
tik. Teppet er senere for-
svundet. Det afbildes efter
en gammel tegning i den
Arne-Magnianske samling
fol. 371.
Rundt om selve alteret
kan ogsaa ofte tepper ha
hængt. De har da været
fæstet til stativer og synes
nærmest at ha lignet skjer-
alterplade ligge som trappetrin eller paa lignende maade
skjødesløst behandlet. Allerede i romansk tid begyndte
man her i landet at smykke alterets forside. Sagaen
ved at fortælle om det
me. Over alteret reistes ofte en baldakin, baaret af
fire søiler, det saakaldte ciboriumalter. I tagets midte
hang saa et kar med de indviede oblater. De har
sikkert hos os ofte forekommet i romansk tid, medens
Fig. 111. Sidealter ved Ranem kirke.
Efter tegning af H. Mathiesen.
pragtfulde alterforstyk-
ke af sølv og kobber,
rigt forgyldt og udsty-
ret med emalje og ædel-
stene, som Sigurd Jord-
salfarer 1111 bragte
hjem fra Byzants og
stillede op i korskirken
i Konghelle. Dele af et
saadant antemensale fra
Flaavær findes i Ber-
gens museum. Men
der har sikkert her i
landet været adskilllig
flere af disse kobber-
antemensaler. Kobber
var imidlertid meget
eftersøgt og Kong Kri-
stian III paalægger i
i gotisk tid skikken lidt efter lidt dør ud. I Kinservik
kirke har der paa hver side af korbuen været sidealtere
med denne opbygning. De var her af træ, bemalte,
som det synes, med senromanske ornamenter. Resterne
er nedtat omkring 1880. Fra Aardal findes i Bergens
museum et malet tøndehvælv, som skriver sig fra et
ciboriumalter, medens vi i Hopperstad kirke har det
Fig. 112. Alterplade med relikviegjemme fra Oikedalens kirke.