ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
42 ældste alter var nadverd- gjesternes hellige bord, en plade paa søiler af træ eller sten. Den reformerte kirke har igjen opfat som alter et enkelt træbord. Martyr- kultusen gav anledning til en helt ny opfatning af alteret. Martyrgraven for- enedes paa en maade med alteret, saaledes at dette fik noget af sarkofagformen. Gjennem anskaffelsen af nye helgenskrin og relikvier dannedes sidealtere, som kunde blive ganske talrige. Mariakirken i Oslo havde saaledes 10 altere, Hal- vardskirken 23 og dom- kirken i Trondhjem 28. Selve alterpladen var af sten med smaa af biskoppen indviede kors, samt relikvi- gjemme (fig. 112). Flere middelalderske stenaltere staar endnu paa sin plads, med sin plade og murede stenfod. Ofte ser man dog ogsaa den gamle indviede Den romanske kirkes opbygning: Taarn, tag, søile, portal, vindu. Fig. 110. Romansk vægbehandling med vinduer. Magnuskathedralen paa Orknø. 1537 Eske Bille at indsende fra kirkerne „tavlebilleder, lysestager eller andet kob- ber“ (D. N. I. no. 1087) og den ordre har nok været efterfulgt. 1 Danmark fin- des flere rigt udstyrede. Man har ogsaa eksempel paa at romanske broderier har været benyttet foran alteret. I Ole Worms eie kom et saadant, der tid- ligere havde staaet foran alteret ved Bildern kirke (fig. 123). Figurerne var paasyede, altsaa et slags broderi. Det fremstiller en jagtscene og løven. Den sidste i romansk ornamen- tik. Teppet er senere for- svundet. Det afbildes efter en gammel tegning i den Arne-Magnianske samling fol. 371. Rundt om selve alteret kan ogsaa ofte tepper ha hængt. De har da været fæstet til stativer og synes nærmest at ha lignet skjer- alterplade ligge som trappetrin eller paa lignende maade skjødesløst behandlet. Allerede i romansk tid begyndte man her i landet at smykke alterets forside. Sagaen ved at fortælle om det me. Over alteret reistes ofte en baldakin, baaret af fire søiler, det saakaldte ciboriumalter. I tagets midte hang saa et kar med de indviede oblater. De har sikkert hos os ofte forekommet i romansk tid, medens Fig. 111. Sidealter ved Ranem kirke. Efter tegning af H. Mathiesen. pragtfulde alterforstyk- ke af sølv og kobber, rigt forgyldt og udsty- ret med emalje og ædel- stene, som Sigurd Jord- salfarer 1111 bragte hjem fra Byzants og stillede op i korskirken i Konghelle. Dele af et saadant antemensale fra Flaavær findes i Ber- gens museum. Men der har sikkert her i landet været adskilllig flere af disse kobber- antemensaler. Kobber var imidlertid meget eftersøgt og Kong Kri- stian III paalægger i i gotisk tid skikken lidt efter lidt dør ud. I Kinservik kirke har der paa hver side af korbuen været sidealtere med denne opbygning. De var her af træ, bemalte, som det synes, med senromanske ornamenter. Resterne er nedtat omkring 1880. Fra Aardal findes i Bergens museum et malet tøndehvælv, som skriver sig fra et ciboriumalter, medens vi i Hopperstad kirke har det Fig. 112. Alterplade med relikviegjemme fra Oikedalens kirke.