ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Det indre udstyr: Alter, døbefont. Ornamentik. 43 Fig. 113. Stuke ved Tanum kirke, Brunlanes. bedst bevarede med tilspidset bue og overgangstidens rige ornamentik (fig. 118). Som nævnt vokste efterhvert flere og flere altere frem. Un- dertiden satte man disse lige- frem ind i nischeri væggen, som f. ex. ved Borre kirke (fig. 116). Disse kan gjøres større og forme sig til en stuke, som saa ofte nævnes i vore middel- alderske kilder (fig. 111). Søn- denfjelds forekommer de ind i de telemarkiske og sydlige jarlsbergske kirker, hvor udbyg- ningen ofte biir ganske sterkt markeret (fig. 113, pi. 33). En Fig. 114. Aabning i korbuen, form for prækestol. Bamle kirke. nische paa den ydre væg ved indgangen til Løvø kapel har vistnok været pladsen for en helgenfigur med en bedeplads foran. I Trondhjems domkirke findes flere kapeller eller stuker. Den søndre vinge- stuke har paa brystnings- baandet indhugget paa latin: „Dette alter er indviet af erkebiskop Øistein i hans bispedømmes første aar til vor herre Jesu Kristi ære, til St. Johannes døberens og St. Vincents martyrs og St. Silvesters hæder aar 1161 efter Kristi fødsel, 26 novem- ber.“ Stuken viser et typisk normannisk kapel (fig. 122). I Hamar domkirke var i vesttaarnenes andet stokverk kapeller. Tærskelen og side- fladen af en døraabning i finhugne kvadre sees paa ruinerne over sydtaarnets gjenstaaende lave rundbue (fig. 31). Op til Eig. 115. Fra korbuen i Heru kirke, Nordland. Efter tegn, af Chr. Christie, disse førte en trap i vestgav- len, hvoraf fire endnu staar. Nils Sverdrup siger i sin beskrivelse fra 1707 (Thaa- rups Magasin II). „Nederst i kirken var et aparte kapel, hvorunder var en hvælving, hvis dør var i min ungdom, uanseet de mange nedfaldne stene af de øverste hvæl- vinger, af en karls høide. Lige derover var kapellet, til hvilket man gik op gjen- nem en smal stentrappe paa den nordre side. En vel poleret altersten af marmor stod i muren fast i sydøstre hjørne. Fra opgangen Fig. 117. Aabning med opgang i korbuen. Rygge kirke. Efter tegning af G. Bull. j ■ Î Fig. 116. Sidealter i Borre kirke.