Norges Kirker I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1909
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 202
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det indre udstyr: Alter, døbefont. Ornamentik.
43
Fig. 113. Stuke ved Tanum kirke, Brunlanes.
bedst bevarede med tilspidset
bue og overgangstidens rige
ornamentik (fig. 118).
Som nævnt vokste efterhvert
flere og flere altere frem. Un-
dertiden satte man disse lige-
frem ind i nischeri væggen, som
f. ex. ved Borre kirke (fig. 116).
Disse kan gjøres større og
forme sig til en stuke, som saa
ofte nævnes i vore middel-
alderske kilder (fig. 111). Søn-
denfjelds forekommer de ind
i de telemarkiske og sydlige
jarlsbergske kirker, hvor udbyg-
ningen ofte biir ganske sterkt
markeret (fig. 113, pi. 33). En
Fig. 114. Aabning i korbuen, form for prækestol. Bamle kirke.
nische paa den ydre væg ved indgangen til Løvø kapel har vistnok
været pladsen for en helgenfigur med en bedeplads foran.
I Trondhjems domkirke
findes flere kapeller eller
stuker. Den søndre vinge-
stuke har paa brystnings-
baandet indhugget paa latin:
„Dette alter er indviet af
erkebiskop Øistein i hans
bispedømmes første aar til
vor herre Jesu Kristi ære,
til St. Johannes døberens og
St. Vincents martyrs og St.
Silvesters hæder aar 1161
efter Kristi fødsel, 26 novem-
ber.“ Stuken viser et typisk
normannisk kapel (fig. 122).
I Hamar domkirke var i
vesttaarnenes andet stokverk
kapeller. Tærskelen og side-
fladen af en døraabning i
finhugne kvadre sees paa
ruinerne over sydtaarnets gjenstaaende lave rundbue (fig. 31). Op til
Eig. 115. Fra korbuen i Heru kirke, Nordland. Efter tegn, af Chr. Christie,
disse førte en trap i vestgav-
len, hvoraf fire endnu staar.
Nils Sverdrup siger i sin
beskrivelse fra 1707 (Thaa-
rups Magasin II). „Nederst
i kirken var et aparte kapel,
hvorunder var en hvælving,
hvis dør var i min ungdom,
uanseet de mange nedfaldne
stene af de øverste hvæl-
vinger, af en karls høide.
Lige derover var kapellet,
til hvilket man gik op gjen-
nem en smal stentrappe paa
den nordre side. En vel
poleret altersten af marmor
stod i muren
fast i sydøstre
hjørne. Fra
opgangen
Fig. 117. Aabning med opgang i korbuen. Rygge kirke.
Efter tegning af G. Bull.
j
■
Î
Fig. 116. Sidealter i Borre kirke.