Norges Kirker I Middelalderen

Den romanske kirkes opbygning : 44 Fig. 118. Ciboriumalter fra Hopperstad kirke. til dette kapel kom man til det store galleri, som gik over den vestre kirkedør hen i det andet kapel, som alt før min tid paa søndre side af kir- ken var forfalden“. Som man ser var der i vesttaarnenes anden høide to kapeller forbundet med et galleri. Man har endnu bevaret i væggen bjelkehul- ler fra dette forbin- delsesgalleri. Det er ikke usandsyn- ligt at lignende ordning har været ved de andre søndenfjeldske kirker med to vesttaarne. Man havde ogsaa i middelalderen daabskapeller, grav- kapeller, bedehuse, vor middelalders „kross“, som har sit navn af at de opførtes omkring de ved veiene op- satte andagtskors. Daabskapel kan man vistnok se i Vernes kirkes taarnfod og ottekanten i Trondhjem har vistnok udviklet sig af det gamle gravkapel, orientens ottekantede martyrion. Privatkapeller paa de store gaarde kaldtes „Høgendeskirker“. I Giske kapel har vi et vakkert eksempel paa et privatkapel ved et middel- aldersk norsk herresæde. Ogsaa Mariakirken paa Gran (fig. 33) viser et kapel ved siden af kirken. I denne forbindelse kan ogsaa sakrestiet nævnes, bestemt til at opta de geistlige forberedelser til guds- tjenesten og tjente hos os tillige som kirkens kapitelhus, Taarn, tag, portal, søile, vindu. samlingsted for domkapitel og konvent ved kolegiat- kirkerne. Sakrestiet var ofte kirkens skatkammer, opbevaringsstedet for gejstlighedens dragter og alterets prydelse. Sakrestiet laa lige ved koret og blev alminde- lig i gotisk tid, samtidig med den større pragtudfoldelse ved gudstjenesten. Fra romansk tid har vi sakrestiet ved Bamle kirke (pi. 32). En række forskjellige kar hørte med til det faste inventar paa alteret. Fra gammel tid var kalken det vigtigste og havde sin plads paa alterets sydside. Oprin- delig brugtes glas indtil conciliet i Reims i 813 fastslog som regel, at kalk og disk skulde være af ædelt metal. Fattigere menigheder fik lov til at bruge tinkalke. Tinkalk blev ogsaa givet geistlige med i graven, og vi har et par af disse enkle kalke bevaret. De ældste kalke havde et Fig. 119. Korvæg fra Reinli kirke. egformet bæger, tragtformet fod med knap øverst. 1 det Ilte aarhundrede udvikledes den form, som i det væsent- ligste har holdt sig til nutiden og bestaar af bægeret eller skaalen, sletten med sin knap og foden. De roman- ske kalke havde halvkugleformet bæger, cylindrisk skaft med rund knap og svagt kegleformet fod. Mig bekjendt er der ikke fundet nogen udpræget romansk kalk i Norge. Fra Island kjendes et par. Med de nære kultur- forbindelser mellem Island og Norge i den tidlige middel- alder har de norske kalke vistnok været helt besleg- tede med de islandske. Der afbildes en kalk fra Island (fig. 126), i South Kensington museet, London. Disken var en liden tallerken og havde i ældste tid blot et indviet kors. Ved middelalderske gudstjenester brugtes flere kander. Man havde to ligeformede af glas, med fod, laag og hank af metal, en til vin og en til vand. Fra vinkanden fyldtes kalken, vandkanden brugtes til kalkens udskylling. De