Norges Kirker I Middelalderen

Det indre udstyr: Alter, dobefont. — Ornamentik. 45 kaldtes ampulæ. En anden slags vandkande blev benyt- tet af presten til haandvask. Den var af messing eller kobber, havde dyreform og oftest løve, grif, i hvis mund der saa var anbragt et lidet rør (fig. 124—125). De kaldtes Aquamaniler. De kjendes i en flerhed af eksemplarer fra forskjellige kanter af landet. Eiendommelig nok er denne form i Setesdal gaaet over i folkekunsten. De er kopieret i træ og benyttet til lysestager. Endelig har vi saa oljekanderne til forskjellig brug. Ved daab, prestevielse og paa dødsleiet benyttedes jo olje i mid- delalderen. Paa alteret har staaet et af de smaa tidlige krucifikser Fig. 121. Korbue fra Talgø kirke. enten skaaret i træ eller i emalje. Vore museer har flere bevaret. De stod paa alteret for sta- dig at minde presten om Kristi offerdød. Paa alteret stod ogsaa relikviskri net. Den gamle irske kirke havde en type med alle den irske stils indviklede spiraler. Der kjendes ikke mange — i det hele fem — af disse og de regnes for den irske kunstindustris hoved- f rembringelser. Af disse er to fundne i Norge — et godt bevis paa kultursammenhæn- gen mellem Norge og Irland i ældste tid. Det ene er fundet i en vi- kingegrav fra Melhus, det andet er fra en (fig. 130) fra det trcndhjemske. Det er et emaljearbei- de af den typisk rhinske produktion. Selve relikvien op- bevares nu i St. Olavs kirke, Kristi- ania. Blandt vore større helgenskrin harselv- følgelig St. Olavs været særlig rigt. Snorre forlæiler, at kong Magnus lod forarbeide et hel- genskrin for sin far „prydet det med Fig. 122. Kapel i søndre vinge ved Trond hjems domkirke. guld og sølv og ædle stene. Men det skrin var baade i størrelse og andet udseende gjort som en ligkiste, med svaleganger nedenunder og oventil et laag, dannet som et tag og derfra opover hoveder og tagrygger.“ Ogsaa Sunniva og St. Halvard opbevaredes i store skrin, ligeledes erkebiskop Øistein. Fra ældste tid brændte lamper foran alteret, som de brændte foran gravene i katakomberne, medens paa selve alterbordet alterstagene stod. Fra Urnes eier vi to vakre emaljelysestager (fig. 132), ligeledes fra Glem- minge (se Wallem: Lys og Lysstel). Paa alteret laa ogsaa røgelseskarret. Den opstigende virak symboliserer de mod himmelen opstigende bønner til Gud, der er „en sød lugt for Herren“. Den spillede en ganske stor rolle ved messen. Røgelseskarret bestaar af en skaal med tre kjeder, hvis øverste ender samles i en liden kuppel samt et gjennembrudt laag over skaa- len. I skaalen staar et lidet kulbækken paa hvis gløder norsk kirke kommet ned til Nationalmuseet i Kjøben- havn (fig. 131). Fra Bergenskanten er fremkommet flere relikviskrin. Et fra Thomaskirken paa Filefjeld. Nogle rester er fundet paa Allehelgenskirkens tomt i Bergen. Ældre er et noget defekt skrin fra Fortun kirke, medens relikvi- skrinet fra Hedals kirke vel er noget yngre. De to førstnævnte er utvilsomt fra et og samme verksted, lige- som et fra ukjendt sted, nu i Nationalmuseet i Kjøben- havn. De drevne kobberplader er formet over samme stamp og fremstiller apostlerne. Hedalsskrinet har frem- stillinger af de hellige tre konger og Thomas af Canter- burys død (fig. 127). Ogsaa andre former end skrinet til opbevaring af reli- kvier kjendes, som f. eks. „St. Olavs helligdomsarm“ Fig. 123. Teppe foran alteret med broderede figurer. Efter tegning i Universitetsbibliotheket, Kjøbenhavn.