Norges Kirker I Middelalderen

46 Den romanske kirkes opbygning : Taarn, tag, portal, søile, vindu. røgelsen kastes. Kje- den blev fæstet i et haandtag, hvorved kar- ret kunde svinges. Den mere orthodokse kunst i ældste tid forlangte, at røgelseskarrets top skulde ha et ottekantet taarn, til det skulde slutte sig fire runde og fire firkantede taarne. Denne borg skulde fremstille det himmel- ske Jerusalem. I felter fandtes saa evangelist- symbolerne. Det blev da ogsaa grundformen, der holdt sig op i gotisk tid. Vi har flere romanske her i landet med himmelborgen eller med romansk or- namentik. Et enkelt fra Tjømø bærer den danske mester Jacobus Rufus fra Svendborgs signatur (fig. 133- 136). Paa alteret laa ogsaa alterbøgerne: Evangeliebogen, breviaret og missalet. De var ofte vakkert udstyrede. Bindene havde emaljearbeide (fig. 128) eller prydet med udskaaret benarbejde. Hos os særlig i hvalros (fig. 129). Repræsenterede alteret nadverens sakramente, saa er Fig 124. Vandkande, aquamanile fundet i jorden. Bergens museum. Hoen Eker, Buskerud. Særlig bekjendt i den tidli redet. Det er vel ikke usandsynlig, at de gam- le brønde, hvoraf flere findes i tidlig kristelig tid, har paavirket. De var runde, ofte deko- rerede. Samme form findes paa den ældste kjendte engelske døbe- font. Den runde form gaar igjen paa et par norske (fig. 137). I romansk tid danner der sig ikke, som ved kalken,en bestemt type af døbefonte; men man kan fastslaa en række forskjellige former til- dels brugt om hver- andre. Ogsaa større fabrikation beregnet paa eksport finder sted, middelalder var de got- landske kalkstensdøbefonte her nord og fonterne fra de belgiske brud længer syd. De gotlandske arbeider ofte med rige figuroptrin findes langs Østersøkysten, især paa de danske øer, samt i Slesvig-Holstens kirker. De belgiske og nordfranske spredtes opover i Rhin- landene, til England, samt ogsaa helt op til Slesvig- Holsten. Foruden disse store fabrikationscentre findes den saakaldte piscina i oldkirken og døbefonten i den nyere kirke repræsentanter for daabens sakramente. Piscina, betyder fiskedam, var ligefrem et bassin, hvori den, der skulde døbes, steg ned. Den lignede vand- bassinet i et romersk bad. Der findes nu faa bevarede i Europa af denne Fig. 125. Vandkande, aquamanile fra Lilleherred kirke Oldsagsamlingen, Kristiania« type. Senere gik ordet over til at betegne en liden nische, sedvanlig i østre korvæg, bestemt til at ud- slaa det benyttede døbevand, forat dette ikke skulde falde i profan, men i indviet jord. Hvordan selve døbefonten først er opstaaet, har jeg endnu seet tydelig ikke ud- en række mindre Der danner sig saaledes hos os en ganske tydelig smaalensgruppe, hvis typiske ek- sempel er Aas kirkes font. Af samme type er Rakkestad, Spy- deberg,Skibtvedt, Nesodden, Sørum og Skedsmo. Sel- ve fonten bæres af en stet, og er ganske ensartet dekoreret. Til Danmark er typen ogsaa kommet, som den utvilsomt smaalenske døbe- font i Vestervig bygdeverksteder. Fig. 126. Kalk fra Island i South-Kensington- museet, London,