Norges Kirker I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1909
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 202
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det indre udstyr: Alter, døbefont. — Ornamentik.
47
Fig. 127. Helgenskrin fra Thomaskirken paa Filefjeld (i midten), Hedals kirke
(tilvenstre) og Fortun kirke (tilhøire). Bergens museum.
viser (fig. 139). Efter oplysning fra Dr. M. Mackeprang
findes ogsaa et par andre norske døbefonte i Danmark.
Interessant er ogsaa den gudbrandsdalske, sterkt sær-
prægede gruppe. Den er begrænset til Gudbrandsdalen
og Valdres. Enkelte af typen findes sydover som f. eks.
fonten i Ullensaker (fig. 140), der er af samme type
som den store i Vaage. Gruppen omfatter døbefonterne
i Ringebu, Gausdal, Kvam, Hedalen, Sandbu, Garmo,
Foliebu samt over i Valdres Reinli, Hedalen, nordre
Aurdal og Røn. Ornamentalt er de dekorerede med flet-
motivet og forsænkede stjerner. Motiverne er gamle.
De findes i Vikingetiden og i normannisk kunst. Bestemt
at angi deres forarbeidelsestid efter disse ornamenter,
lader sig neppe gjøre, da ornamentale motiver ofte kan
være ganske seiglivede og i bygdeverksteder holde sig
længe efter at de var gaaet af brug ved kunstcentrene.
Af særlig interesse er fonten fra Skjeberg med alle sider
dækkede af figurfremstillinger (fig. 142). Den er baaret af
fire søiler. Paa to af siderne danner den tronende Kristus
midtfiguren. Mandorlaen, den mandelformede kreds som
Fig. 129. Bogbind af hvalrosben med Kristus samt evangelistsymboler. Fra Norge.
Nationalmuseet, Kjobenhavn.
Kristus i ældre fremstillinger
sidder i, fremstaar paa begge
steder ved at søllerne paa en
egen maade danner en bue. Paa
den ene af siderne ser man saa
fire figurer vistnok apostle. Den
ene fremstiller Petrus med sin
nøgle. Den anden har evange-
listsymboler samt vistnok Maria
og Johannes. Denne fremstil-
ling af tronende Kristus er
jo oprindelig en del af domme-
dagsfremstillingen, og i de by-
zantinske fremstillinger optræ-
der Johannes og Maria som
gaaende i forbøn for menne-
skene (Deisisfremstillinger). Det
Fig. 128. Bogbind af emalje med
iremstilling af Kristus. Vid.sk.
selsk. saml., Tronhjem.
er vistnok dette vi har her. Af figurer paa de andre
sider skjelnes Paulus med sit sverd. Af de øvrige er
vistnok de fleste apostle. Ialt er der 16 staaende figurer,
hvoraf 9 med apostelsymbolet. Døbefontens form hører
til de største sjeldenheder. Lignende findes hverken
i Danmark eller Sverige; derimod findes i Norfolk i
England enkelte fonte beslegtede med vor.
Til denne gruppe firkantede fonte hører nærmest tre
fra Bohuslen, nemlig
de fra Kareby (fig. 138),
Norum og Harestad
kirker. De er alle fir-
kantede. Harestad er
helt enkel, blot et kors
i kanten. Derimod er
baadeNorum og Kareby
rigere udstyret. Begge
har de tidlig baandorna-
mentik. De tidlige ran-
ker har dyrehoveder,
reminiscenser fra den
tid, da man helst afslut-
tede alle linjer med
dyrehoveder. Desuden
fremstillinger af livets
træ, de to dyr, samt
det interessante heden-
ske motiv med Gunnar
i ormegaarden.
De firkantede
fonte danner en
afgrænset gruppe.
De bedst udarbej-
Fig. 130. Den saakaldte “St. Olavs helligdomsarm“
fra Trondhjem. Rhinsk emaljearbeide. National-
museet, Kjøbenhavn.
dede eksemplarer
tilhører det gamle