ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Det indre udstyr: Alter, døbefont. — Ornamentik. 47 Fig. 127. Helgenskrin fra Thomaskirken paa Filefjeld (i midten), Hedals kirke (tilvenstre) og Fortun kirke (tilhøire). Bergens museum. viser (fig. 139). Efter oplysning fra Dr. M. Mackeprang findes ogsaa et par andre norske døbefonte i Danmark. Interessant er ogsaa den gudbrandsdalske, sterkt sær- prægede gruppe. Den er begrænset til Gudbrandsdalen og Valdres. Enkelte af typen findes sydover som f. eks. fonten i Ullensaker (fig. 140), der er af samme type som den store i Vaage. Gruppen omfatter døbefonterne i Ringebu, Gausdal, Kvam, Hedalen, Sandbu, Garmo, Foliebu samt over i Valdres Reinli, Hedalen, nordre Aurdal og Røn. Ornamentalt er de dekorerede med flet- motivet og forsænkede stjerner. Motiverne er gamle. De findes i Vikingetiden og i normannisk kunst. Bestemt at angi deres forarbeidelsestid efter disse ornamenter, lader sig neppe gjøre, da ornamentale motiver ofte kan være ganske seiglivede og i bygdeverksteder holde sig længe efter at de var gaaet af brug ved kunstcentrene. Af særlig interesse er fonten fra Skjeberg med alle sider dækkede af figurfremstillinger (fig. 142). Den er baaret af fire søiler. Paa to af siderne danner den tronende Kristus midtfiguren. Mandorlaen, den mandelformede kreds som Fig. 129. Bogbind af hvalrosben med Kristus samt evangelistsymboler. Fra Norge. Nationalmuseet, Kjobenhavn. Kristus i ældre fremstillinger sidder i, fremstaar paa begge steder ved at søllerne paa en egen maade danner en bue. Paa den ene af siderne ser man saa fire figurer vistnok apostle. Den ene fremstiller Petrus med sin nøgle. Den anden har evange- listsymboler samt vistnok Maria og Johannes. Denne fremstil- ling af tronende Kristus er jo oprindelig en del af domme- dagsfremstillingen, og i de by- zantinske fremstillinger optræ- der Johannes og Maria som gaaende i forbøn for menne- skene (Deisisfremstillinger). Det Fig. 128. Bogbind af emalje med iremstilling af Kristus. Vid.sk. selsk. saml., Tronhjem. er vistnok dette vi har her. Af figurer paa de andre sider skjelnes Paulus med sit sverd. Af de øvrige er vistnok de fleste apostle. Ialt er der 16 staaende figurer, hvoraf 9 med apostelsymbolet. Døbefontens form hører til de største sjeldenheder. Lignende findes hverken i Danmark eller Sverige; derimod findes i Norfolk i England enkelte fonte beslegtede med vor. Til denne gruppe firkantede fonte hører nærmest tre fra Bohuslen, nemlig de fra Kareby (fig. 138), Norum og Harestad kirker. De er alle fir- kantede. Harestad er helt enkel, blot et kors i kanten. Derimod er baadeNorum og Kareby rigere udstyret. Begge har de tidlig baandorna- mentik. De tidlige ran- ker har dyrehoveder, reminiscenser fra den tid, da man helst afslut- tede alle linjer med dyrehoveder. Desuden fremstillinger af livets træ, de to dyr, samt det interessante heden- ske motiv med Gunnar i ormegaarden. De firkantede fonte danner en afgrænset gruppe. De bedst udarbej- Fig. 130. Den saakaldte “St. Olavs helligdomsarm“ fra Trondhjem. Rhinsk emaljearbeide. National- museet, Kjøbenhavn. dede eksemplarer tilhører det gamle