Norges Kirker I Middelalderen

48 Den romanske kirkes opbygning: Taarn, tag, portal, søile, vindu. paa søiler ikke har her i landet, viser Viken. At denne firkantede form været noget enestaaende tilfælde et primitivt stykke fra Søndeled kirke, indkommet til Norsk Folkemuseum. Det er det samme motiv, som gaar igjen i forenklet skikkelse. En font af lig- nende form findes fra Solum, den virker næsten som en liden firkantet skammel paa fire smaa ben. Paa Vestlandet findes ogsaa et par firkantede døbe- fonte, f. eks. Borgund og Stedjes. En meget interes- sant firkantet er fra Bore kirke paa Jæderen. Den har romansk rankeornamentik og degenererede palmetdan- nelser. Stetten er en firkantet blok. Fra Vestby kirke findes en egenartet font (fig. 141). Den har en i Norge sær- egen form. Skaalen staar paa en stet i form af en rund søile med fire mindre støtter samt baand. Hjørnene flanke- ret med hoveder. Oventil er en skaal til, der neppe oprin- delig hører med. Fonten findes i Nordiska museet. Den kom i hænderne paa en opkjøber, der tilbød den til norske mu- seer. Den blev ikke kjøbt, da der efter sigende forlangtes en ublu betaling for den. Dette sjeldne stykke blev saa af Arthur Hazelius indkjøbt for 200 kroner. Af figurdøbefonte har vi ikke saa mange. Den fra Tjømø er ganske rig, med krigere og en biskop. Vakker er ogsaa den tidlige fra Os (fig. 143), der end- nu som Tjømø har bevaret noget af den gamle brøndkarakter. siden venter paa hovedet, som Fig. 133. Røgelseskar med romanske ranker. Fra Kvam kirke. Old- sagsamlingen, Kr.a. r ig. 134. Røgelseskar i form af en borg. Fundet paa Bratsberg gaard, antagelig fra ka- pellet paa Kapitelsber- get. Oldsagsaml., Kr.a. Fig. 132. Alterstage i Urnes kirke. Fig. 131. Irsk relikvieskrin fia Norge med antagelig jædersk runeindskrift. Nationalmuseet, Kjøbenhavn. Den fremstiller en biskop, en kvinde, to mænd. Langs foden slanger og padder. De symboliserer de urene magter, som overvindes ved daaben. I 1290 udstedte erkebiskop Jørund et paabud til sogne- presterne, at fonten skulde holdes ren, og erkebiskop Eilif paabyder i 1330, at døbefonte skal være dækket af laag. Allerede tidligere har man havt saadanne. Fra Lomen kirke kjendes en med romansk ornamentik (fig. 145); flere er glatte eller belagt med spaan som et tag. Lignende motiver gaar igjen i hætten fra Bø, nu i Norsk Folke- museum. I Hedals kirke, Valdres findesen rigt dekoreret. Som nævnt gik man i ældste tid ned i piscinaen for. at bli døbt. Det samme brugtes længe ved døbefonten, som fig. 144 viser. Den nøgne ved daaben. Senere nøiedes man med at beide vand over nu skikken er. Fig. 135. Røgelseskar fra Tjø- mø kirke af Jacobus Rufus fra Svendborg paa Fyn. Oldsagsamlingen, Kr.a. Fig. 136. Røgelseskar i form af en borg med evangelist- symboler. Fra Østsinneu kirke Oldsagsaml., Kr.a.