Norges Kirker I Middelalderen

50 Den romanske kirkes opbygning : Taarn, tag, portal, søile, vindu. Fig. 143. Døbefont fra Os kirke. Bergens museum. I de ældste kirker fandtes en fast biskopstol, cathedra. Denne blev i senere tid bevægelig. I normanniske kirker paa Sicilien og vistnok ogsaa over i England stod konge- sædet lige overfor biskopsædet. Vi havde det samme i Trondhjem, i Trondenes og vistnok i flere af vore kirker. 1 1207 skjænkede saaledes baglerkongen Filippus erkebispen i Nidaros den kongestol, der havde staaet i kong Sverres hal i Bergen. Fra kirkerne skriver sig flere rigt udskaarne stole, der vistnok ofte maa tænkes at ha været biskopstole. De bærer helt den romanske stils karakter. Rigt udstyrede bænke fandtes ogsaa (fig. 146, 147). Til opbevaring af de hellige kar og andre kostbarhe- der havde man et skab, oftest i korvæggen, det saakaldte Fig; 145. Laag til døbefont fra Lomen kirke, Valdres. Oldsagsamlingen, Kr.a. repositorium. Det bestod i en firesidet indsænkning i mu- ren. Hvor saadant findes udenfor koret, er man berettiget til at anta, at et alter har været i nær- heden. Foran denne fordybning var saa i middelalderen en trædør. Rundt om i vore kirker findes disse fordybninger, men noget helt træ- stængsel er, mig be- kjendt, ikke bevaret. Ved Ænes kirke i Hardanger har man dog dele af en saadan. En rundbuet træramme staar i væggen foran. I stavkirker, hvor man ikke kunde faa disse murfordybninger, maa allerede tidlig ha udviklet sig et frit skab. Vi har et saadant fra Aardals kirke (fig. 148). Samtidig kom mere og mere den skik op, at indsætte hostien i en monstrans og for denne at bygge et eget skab, hvori monstransen stod udstillet. I udlandet blev disse sakramentshuse rigt ud- styrede, i mindre landsens kirker fik den enkle arkitek- toniske opbygninge, som skabet fra Aardals kirke viser, og man kan kanske gaa ud fra, at vi her har et tidligt eksempel af typen. I taarnet hang klokkerne. Ifølge Nidaros bylov skulde byens vagtklokke hænge i Margareta-kirkens taarn. De Fig. 144: Daabsscene med den døbte staaende i fonten. Efter relief paa altertavlen fra Slagen kirke. Oldsagsamlingen, Kr.a. ældste klokker var af ganske smaa sammennittede blik- plader, og deres form lignede en almindelig kobjelde. Allerede paa Karl den stores tid blev klokker støbt. Af den ældste bikubeform er endnu ingen fundet her i landet. Men vi har havt klokker i tidlig tid. Olav den hellige, fortæller Snorre, havde givet klokken Glad til Clementskirken. Før det store slag paa Lyrskogs- hede, fortæller Snorre samme sted, viste Hellig Olav sig for sin søn og lovede at hjælpe ham, og da det lysned af dag, hørte folket tydelig i luften klokkelyd. Trønderne kjendte da straks igjen Clementsklokkens klang. Den senere romanske klokke havde sukkertopform. Man har minder om en norsk klokkestøber, som det