Norges Kirker I Middelalderen

Det indre udstyr: Alter, døbefont. — Ornamentik. 51 synes, fra romansk tid. En runeindskrift fortalte, at den tidlige lille klokkë i Aamotsdal havde „Unnulf gjort“. Kom man ind i vore romanske kirker, vilde man faa en ganske anden forestilling af disse kirkers pragt, end den man faar i de rester, vi nu har igjen, der alle er kolde, plyndrede, restaurerede, og hvor man savner enhver individuel stemning. Desuden maa man ikke sætte ud af betragtning kirkens rigt bemalede indre, især paa de mere fremtrædende dele som søiler og pil- ler. Og man havde vægmalerier. Hertil kommer de store dekorationsstykker, altere med udstyr, stole, døbe- fonte, tepper og draperier, alt seet under den maleriske belysning af kjerter og lamper. Paa væggene begyndte helgenfigurer at komme. En madonna med stivt byzan- tinsk udseende, en Hellig Olav, over korbuen et kruci- fiks, en høitidelig kronet Kristus, imellem med Maria og Fig. 146. Bænk fra Rennebu kirke. Bergens museum Johannes ved siden. Ogsaa tepper kom ind. Ikke bare omkring selve alteret; men ogsaa paa væggene i selve koret. Fra Højlandets kirke findes et saadant med bro- derede figurer i romansk stil (fig. 149). Det bekjendte vævede „Baldisholteppe“ har været et kirketeppe. Rig er Ornamentiken. Der er en viss tung frodig- hed over den romanske ornamentik, ikke spænstig som gotikens. Den stammer fra mange forskjellige kilder. Antiken og orienten, Byzants og oprindelig primitiv ger- mansk stilfølelse har været med at forme den. Af orientalske motiver har vi det hellige træ med tilbedende dyr, der findes i stenskulptur baade i Trondhjem og Stavanger. Fig. 147. Stol i Hitterdals kirke. Bestemt at tidsinddele denne ornamentik vil altid falde vanskelig, men den lar sig dog gruppere. Vor vikingetids ôrnamentik brydes først med den kristne stil over paa de britiske øer, hvor der i det nordlige findes en ejen- dommelig blandingsstil med hedenske og kristne motiver. Her var den angelsaksiske kunst rig og frodig. Den angelsaksiske bygger igjen paa den antik kristelige fra Italien. Motiver gaar saaledés fra Italien til England og derfra over til os. Særlig sterk synes denne angelsak- siske billedinvasion, for at bruge et udtryk af Die- trichson, at være i det Trondhjemske. Rester, fundne i byen selv, og or- namentale udsmykninger fra kirkerne i egnen om- kring, synes at tale for en sterk angelsaksisk stil- bølge, som jeg tror kul- minerede i Olav Kyrres tid. Tidlige dekorative mo- tiver paa stavkirker findes fraVaage og Bødal, Gud- brandsdalen og Rennebu i søndre Trondhjems amt. Den klassiske ranke kom ind i en tidlig, lidt rolig maner. Baade ved Urnes og ved Qlavskirken i Trondhjem har vi den. Ogsaa kapitælerne norden- fjelds viser angelsaksiske Fig. '148. f Kirkeskab fra Aardal kirke, Sogn. Bergensmuseum.