Norges Kirker I Middelalderen

Overgangstid mod gotik. — Cistercienserne. — Klassiske strømninger. — Skrudhuset og ottekanten. 54 Fig. 152. Ruin af Tautra klosters kirke. den den for, og pragten biir mere beundret end det hellige. Fra taget hænger ikke kroner, men hele hjul bedækkede med lys, og man har hele kandelabertrær af metal, ciseleret med kunst og overdækket med ædel- stene. O vanitas vanitatum ! Hvad har alle disse latterlige uhyrer at gjøre i klostergangene hos de læsende brødre. Disse urene aber, disse vilde løver, disse uanstændige ken- taurer, disse halvmennesker, disse kjæmpende mennesker? Du ser flere hoveder paa et legeme og omvendt flere lege- mer med et hoved. Du ser saa meget, at du synes, det er morsommere at se i et marmorbilledverk end i en bog eller at gruble over Herrens love. Ved Gud! har I ikke skamfølelse for disse løjerligheder, saa hav i det mindste en smule skræk for, hvad de koster!,, Og han formulerede sit bygningsprincip helt negativt. Ingen taarne, ingen skulptur, ingen glasmalerier. Selv nav- net „Ecclesia“ var for høiti- delig. Cistercienserkirkerne hed kun: Oratorium. Der er intet nyt i denne cister- ciensernes kunstnihilisme. Forskjellige tider har havt lignende bevægelser. Men denne blev i tidens sterke kunstneriske strømninger til et Fig. 154 Ottekanten ved Trondhjems domkirke. Fig. 153. Skrudhuset, Trondhjem, før restaureringen. produktivt element. Cistercienserne forstod at føre forsagelse og arbeide ind i det arkitektoniske formsprog, og ved deres kloge beregning og deres rent praktiske, kon- struktive sans, blev deres klostre af den største betyd- ning for bygningshistorien. Der er over deres kirker noget fornemt koldt med en foragt for alt tilfældig. Man kan neppe tænke sig en større modsætning til den senro- manske, fantasifulde udsmyk- kelseslyst end denne man- dige forsagelseskunst. Blandt de kræfter, der førte til over- gang fra romansk til gotisk stil, indtar disse bygverker en overordentlig vigtig plads ved at nedbryde de romanske stilidealer og gjøre veien fri for den kommende gotik. Det var i en af den roman- ske stils frodigste lande, i Bourgund, at cistercienserne begyndte. Af de ældste anlæg findes intet spor bevaret. Clair- veaux blev revet i det 18de