Norges Kirker I Middelalderen

60 Overgangstid mod gotik. - Cistercienserne. — Klassiske strømninger. — Skrudhuset og ottekanten. slægtet med jarlehuset. Ved hans tiltrædelse var blot en korarm brugbar til gudstjeneste. Det gjaldt at faa tverskibene færdige, dernæst overhvælve ski- bet. Paa sine gamle dage lagde han ogsaa nyt hvælv i koret. Vi har da ogsaa de samme overgangsti- Fig. 177. Ornament, indsat over sondie korportal, Trondhjem. dens kapitæler her som i skrudhuset i Trondhjem (fig. 160). Mere og mere realistisk biir saa efterhvert ø, idet den er kjør, er normannisk stil, men lige- som gjort aabnere og ly- sere. De større buespænd bidrager adskillig hertil. Der fandtes tidligere ved Jona, rigtignok paa en liden ø for sig, et ældre nonnekloster. Den hellige Colomba vilde nemlig hverken tillade kvinder eller kjør at betræde sin hellige mente at „hvor der der kvinder, hvor der er I Fig. 178. Kapitæler fra omgangens vægarkader, Trondhjem. lig. 179. Kapitæl fra nordre vindu paa ottekanten, Trondhjem. Fig. 180. Endestykke fra omgangens buer, Trondhjem. kapitælerne. Oppe i tverskibenes kleristorier er de høie vinduer og passager rundbuede, men med den nye tids bladverk paa kapitælerne (fig. 161). En tidlig spidsbuet portal i søndre vinge og den interessante overgangsportal i skibets nordre væg (fig. 162) skriver sig ogsaa fra denne biskops tid. Et karakteristisk bygverk fra over- gangstiden er nonneklosteret paa Jona paa Hebriderne (fig. 163). Det blev opført kort efter 1203 af Reginald, der var herre over de sydlige øer. Han søgte under de urolige tider i nogen grad at ordne de geistlige for- hold. Hans søster blev den første abedisse. Kirken gir et bedre billede af en klosterkirke fra denne over- gangsstil, end det man faar ved vore klosterruiner fra samme tid. Det er em. Fig. 181. Indgang til ottekanten i Trondhj kvinder er der ulykke.“ Nu fik de bo paa selve den hellige ø. Paa det dekorative kan overgangs- tidens strømninger med tydelighed følges. De romanske figurkapitæler biir rigere og rigere. Dyr og ranker vokser sig sammen. Hele frodigheden har vi bevaret i vore stavkirkeporta- ler, og i de mange dekorerede kapi- tæler fra disse kirker (fig. 166), hvor den senromanske stilfølelse her i landet kanske har faaet sit rigeste udtryk. Men ogsaa her spores de klassiske strømninger. Man kopierer enten direkte de antike motiver eller man optar dem i den ejendommelige omdigtning, som disse fik i Byzants. Ornamentalt og paa figurplastiken spores kanske tydeligst denne mid- delalderske renaissance. I den gamle romanske ornamentik renses der