Norges Kirker I Middelalderen

Biskop Bjarne paa Orknø. — Det ordentlig op. Alle dyr og indviklede baandslyng- ninger presses tilbage. Den klassiske ranke, akantusbladet, faar større og større magt. I Hof kirkes portaler ser jeg typiske udslag heraf. Rankerne har det afdæm- pet klassiske, og de er indrammet i antike pila- stre (fig. 167). Pilaster- motivet var almindelig i tiden. I den antikbegei- strede Sugers kirke i St. Denis vil man paa porta- len finde det samme klas- siske ornamentmotiv som Fig. 182. Portal fra Mære kirke. herOppe j Solør. J HoppCF- stad kirke findes antikiserende kapitæler, dog præget af romansk frodighed (fig. 168). De karakteristiske „byzan- tinske stole“, hvoraf et par findes her i landet (se forf. Gamle norske hjem, fig. 74) tilhører ogsaa denne stilbølge. En strengere holdning er over de ældre kapitæler fra Hovedøen og fra Lyse kloster. Det er, som man her føler noget af det kunstneriske maadehold forenet med haandverksmæssig dygtighed, som var cistercienserne egen. For elskere af form vil da ogsaa disse kapitæler eie en tiltrækning langt større end de dekorativt frodige romanske og gotiske. Men som cistercienserne i England staar heller ikke vore fjernt fra tidens strømninger. Sik- kert og maalbevist føres kapitælet over i den gotiske rea- 61 ornamentale. — Trønderkirker. Fig. 183. Sondre portal ved Stiklestad kirke. lisme. Ogsaa klassiske motiver bearbeides, en diskret realisme er kommet ind over akantusbladet, som ved Lyse kloster (fig. 172). Enkelte motiver som fig. 173 viser direkte paa engelske forbilleder. Overgangstidens begyn- dende bladverkskapitæl kjendes i flere vakre eksemplarer, vi har det ogsaa i skrudhuset i Trondhjern og vingernes kleristorium. Over denne bygges saa videre. Udviklingen følges paa afbildningerne (fig. 164—165, 169 -171). Vi kommer saa ind i ottekantens dekorative verden. Cistercienserne overvandt ikke den romanske frodighed, de renset ud. De klassiske strømninger gav saa tidens skjønhedstrang nye motiver at arbeide med. Samtidig fødtes en dekorativ rea- Fig. 184. Vestportal ved Stiklestad kirke. lisme. Alt dette formelig krystalliseres i ottekantens omgang. Kapitælerne for- melig bugner, det strenge overvokses af bladverk. Rene klassiske motiver som egstaven gaar langs kapitælerne, og realismen sprænger paa. Akantusbla det faar en egen livlighed. Det er især trøndergrup- pen, der med frodig fantasi behandler det klassiske. De dekorative kunstnere heroppe er undertiden rene romantikere i klas- sisk stil — empiren har forenet sig med sin kon- trast. 1 en række ende- Fig. 185. Vestportal ved Hustad kirke.