Norges Kirker I Middelalderen

Overgangstid mod gotik. — Cistercienserne. — Klassiske strømninger. — Skrudhuset og ottekanten. 62 Fig. 18G. Stiklestad kirke. stykker ved omgangens buer har den ornamentale fantasi faaet en del nye former at arbeide med. Og det er en stilsans og en skjønhedsglæde over disse arbeider, som bringer en til at forstaa den lykkelige kunstneriske tid Nidaros netop nu havde. Et rigt ornament fra denne tid er indsat over søndre korportal. Det hænger sam- men med ottekantens overgangsornamentik og med den øvrige samtidige trønderske. I den saakaldte „erke- biskopindgang“ kommer realismen ind, der sammen med gamle dyremotiver yderligere øger rigdommen (fig. 151, 175, 177—181). I overgangstidens kapitæler paa Orknø synes særlig realismen at ha gjort sig gjældende (fig. 161). Men det er ikke bare i ottekanten i Trondhjem vi kan studere de dekorative strømninger nordpaa. I Trøndelagens kirker gjenspeiler sig paa den fornøje- ligste maade denne overgangsstil. Motiverne blandes om hverandre med en forfriskende naivitet. Her er intet stilbundet. Det normanniske zikzak kommer ind paa overgangstidens portaler. Paa den nedrevne Melhus kirke saavelsom i Stiklestads ser man dette. Vakker er por- talen ved Mære (fig. 182). Over buefeldtet et fint nor- mannisk motiv, zikzak, samt en rundstok med forhøi- ninger, kunstnerisk godt sammenkomponeret. Under overgangstidens nøgterne og vakre kapitæl, som vi kjen- der det fra skrudhuset og vingernes kleristorium inde i Trondhjem. I rosen over korets nordre indgang i Trond- hjem findes samme motiv vistnok indsat af ældre rester (fig. 267) og paa den vakre portal ved den nedrevne Naust- dal kirke, Søndfjord, gaar samme trønderske overgangs- motiv igjen. Ved Stiklestad kirke, som i denne tid fik en udvidelse, synes stilen særlig at ha slaaet an. Motiver fra ottekanten gaar igjen i portalene ved siden af zikzak- motiver og en realistisk behandling af det netop nævnte tidligejkapitæl. Et vindu formelig bugner af^ornamentik med drager og frodige akantusblade (fig. 174, 183, 184, 186, 188). En døbefont viser samme ornamentik; ogsaa den bugner af forvildede akantus. Her har vi en af disse romantikere, som arbeider med klassiske motiver. I Saks- haug kirke findes kapitæler i samme fornøjelige stil (fig. 176). Den vakre portal paa Hustad kirke (fig. 185) skri- ver sig fra samme indflydelse. Samme motiv med klø- verbladsbue fandtes ved Melhus nedrevne kirke. Søndre korportal havde den kraftig profileret. Et par dekorative detaljer — forresten ikke saa rige — bestemmer By- nessets St. Michaels kirke (fig. 187) til denne tid. Et kapitæl paa vestportalen har bladverk, medens korpor- talen har det normanniske viftekapitæl. Hele denne overgangsstil er ved indskrift bestemt til erkebiskop Øisteins tid. Ifølge Schøning stod der i Sakshaugs kirke: „Aar 1184 blev denne kirke bygget og beskikket til sogne- kirke af erkebiskop Eystein“. Denne overgangstid sætter ind med cisterciensernes kunstneriske revolte, hvis doktriner over i England mild- nedes og gik helt ind i de nye produktive strømninger. Hos os har de først lagt frem de nye tanker i sine to anlæg ved Hovedøen og Lyse. I Trondhjem ser man deres tanker gjøre sig gjældende i overgangsmotiverne i vingernes triforium, kleristorium samt i skrudhuset. Men denne — man kan gjerne kalde det empirestrøm- ning — forsvandt helt sammen med de samtidige klas- siske strømninger, i gotikens selvbeviste produktion. Cisterciensernes konstruktive anlæg, det gamle romanske, det klassiske, det realistiske — alt bærer nu mod goti- kens enhedsstil. Denne trønderske overgangsstil hører til vor sten- arkitekturs interessanteste kapitler og skulde egne sig for en vakker selvstændig publikation. Ottekanten har samlet i sig en række af de brydninger, som er karak- Fig. 187. Byncssets kirke.