Norges Kirker I Middelalderen

Unggotik i Trondhjem, Bergen, Hamar og Oslo. Haakon den gamles stil. — Høigotik under Magnus Lagabøter og Haakon V. Færøerne, Stavanger, Oslo. — Korbuen i Trondhjem. en stil, hvori middelalderens kulturliv naaede sin kunstnerisk høieste spids, blev gotiken - korstogstilen og de store kathedralers stil. Den optræder næsten straks som en euro- pæisk enhedsstil. Den romanske kunst er langt mere forskjelligartet, rigere paa motiver, nationalt individuali- seret og udvikler sig paa flere steder til ren bygdestil. Gotiken synes da næsten som en modbevægelse ligeover- for al den gamle folke- og stammeindividualisme. Den fødtes hos frankerne, datidens mest opblandede folke- stamme og den optræder ikke med en enkelt nations særegenskaber, men med en tids. Efterat gotiken i om- egnen af Paris, denne gotikens verdensstad, havde faaet sit bestemte kunstneriske udtryk, udbredte den sig med rivende hastighed. Der bygges gotisk fra Syrien og op til de skandinaviske lande, fra Ungarn og ud til Portugal. Denne udbredelse minder om en anden bevægelse, der ligeledes skyldes fransk initiativ, nemlig ideerne fra 1789. Begge bevægelser var længe forberedt, franske var ikke selve tankerne, men kun deres formulering og den over- bevisning, hvormed de fremførtes. Som stil er gotiken i meget en teknisk. En række nye heldige ikke kunstneriske løsninger udnyttes kunstnerisk, først og fremst overhvælvingen af kirkehallen ved kors- ribber (de fremstaaende krydsende buer). Man fik lige- som et konstruktivt skelet, der gjordes fast og sterkt,