ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Høigotik under Magnus Lagabøter og Haakon V. — Færøerne, Stavanger, Oslo. — Korbuen i Trondhjem. 65 Fig. 190. Domkirken i Trondhjem. skjellige grupper, en vestlig, en sydlig og en nordlig. Den sydlige stil møder man f. eks. i Wells, Worchester og Hereford. Det var inden denne gruppe de gotiske bue- spænd i England først blev behersket. I det nordre er det cisterciensernes arbeider, der fører stilen over i gotik, som ved Byland og Roche begyndt 1165. I syd har vi Canter- bury kor, bygget efter branden i 1 174 af en fransk arkitekt, William af Sens. Han førte franske motiver lige over i det nye bygverk, adskillig fra kathedralen i Sens, hvilken by han stammet fra. Et andet tidlig, meget inte- ressant arbeide, er retro-koret i Chichester, bygget i 1187. Det store hovedverk inden denne gruppe er dog St. Hugh kor i Lincoln fra 1192, som selv om det er i høi grad origi- nalt neppe kan tænkes uden Canterbury-koret som forgjænger. Man har i England været meget optât af alt koncentreredes paa hvælvbuerne, medens de mellem- liggende flader kunde løses op. Væggene bliver friere, de tunge romanske mure behøves ikke, de gotiske vinduer begynder. Den norske gotik staar i forbindelse med den engelske. Vore vesterhavsforbindelser førte os stadig nærmere Eng- land end Frankrig. Engelske arkæologer hævder sterkt, kanske ofte vel sterkt, den engelske gotiks uafhængighed af den franske. I en viss retning er dette sandt. Tidlige konstruktive motiver, der førte til gotiske løsninger, findes ogsaa i England, men den franske aands evne til hurtig at trække de logiske slutninger af nye tanker, fornegtet sig heller ikke i middelalderen. Nord-Frankrig satte gotiken i form, redigerede programmet, England havde opsat visse formler og fastholdt sin selvstændighed, sam- tidig som man sterkt paavirkedes fra Frankrig. Det er rigtig, at engelsk gotisk er en søster af den franske og ikke som f. eks. den tyske, der ligefrem er en datter, og det er ogsaa rigtig, at paa de britiske øer har gotikens kunst en langt sterkere selvstændighed end i noget andet land, men man ser ogsaa her som ofte mellem søskende at den yngre har optât adskillig af det, som har gjort den ældre beundret i verdens øine. 1 virkeligheden var sidste fjerdedel af det 12te aarh. som sidste fjerdedel af det Ilte i England en periode fuld af arkitektonisk initiativ. Engelske arkæologer har i den senere tid ført den begyndende gotiske bevægelse noget tilbage, det er ikke længer i St. Hugh’s kor i Lincoln fra 1192, hvor man ser det første fuldtonende eksempel paa engelsk gotik, men snarere i koret i Wells, begyndt under biskop Reginald fra 1174—1191. Som at inddele sin stil i perioder. Der er brugt benæv- nelser efter vinduernes form og udstyr. I. Overgang Fig. 191. Vestvæggen under r.edrivelsen. den romanske stil deler sig den tidlig-engelske i for- 9