Norges Kirker I Middelalderen

66 Unggotik i Trondhjem, Bergen, Hamar og Oslo. Haakon den gamles stil 1145—90. II. Lancet 1190—1245. III. Geometrical 1245—1315. IV. Curvilinear 1315 — 60. V. Rectilinear 1360—1550. Ofte bruges ogsaa lancet op til 1300, decorated til 1370 og derefter perpendiculær. Selv om England i meget eier en original stiludvikling, saa følges dog de almindelige strømninger: en tidlig gotisk med sikker stigning op til ca. 1270 (Early English) en periode med dekorative tendenser i det næste hundrede aar (1270-1370) og tilslut sen-gotiken. I Trondhjem findes den engelsk gotiske stilbevæ- gelse med de forskjel- lige trin i udviklingen bevaret i hele sin logik (fig. 189, 190). Vi saa det romanske i vingerne, det nøkterne fremskridt i skrudhuset, i ottekan- ten de første gotiske for- søg. Ottekanten er virkeligheden noget af en stilistisk gaade. Her er i det dekorative ad- skillig fra ældre tid, samtidig med at flere motiver fører helt ind i det 14de og 15de aarh. Mærkelig nok findes det- Der har ogsaa for koret i Trondhjem, som jeg tror, foreligget en teg- ning fra erkebiskop Øi- te senere ofte i de nedre partier, medens tidligere motiver findes helt op i kleristoriet. Hvordan man end tænker sig den- ne bygnings opførelse, med forandringer efter ildebrande og restaura- tioner, den konstruktive løsning tilhører den mer- kelige arkitekt som fulgte Fig. 192. Koret i Trondhjems domkirke. med erkebiskop Øistein over Nordsjøen i 1183. Det var ham som saa at sige bragte gotiken med sig over til Norge. Koret skiller sig fra ottekanten og har ikke det rige og særprægede. Det er sikrere og korrektere. Langkorets overbygning bestod som vingerne og ottekanten af et triforium og kleristorium som hviler paa fem par spæde søiler. Over disse fem pillepar, ottekantens murpiller i øst og tverskibets væg i vest sloges nu seks kors- hvælv i 65' høide fra gulvet og af en spændvidde fra 33'—36' (fig. 192, 193, pi. 26). Sideskibene har hver sin portal paa nordsiden og paa sydsiden. Den søndre er særlig rig og vakker og har vel som følge heraf faaet det misvisende navn „konge- indgangen“ (fig. 197J. Har nu den samme arkitekt der paa en saa lykkelig maade fik løst sin opgave ved ottekanten ogsaa arbeidet ved koret. Det antas i almindelighed at koret blev planlagt og paabegyndt under erkebiskop Øistein, at arbeidet efter hans død stanset og senere fort- satte igjen. Flere ting tyder nemlig paa en mere udviklet stil. Men bag dette mere udviklede ligger en tidlig plan. Ar- kæologisk seet forekom- mer det mig, at koret i Trondhjem er bygget over en ældre tegning. Dette har vistnok i mid- delalderen oftere fore- kommet. I Reims er der f. eks. ca. 1400 sikkert bygget efter teg- ninger fra det 13de aarh. steins arkitekt, som er fulgt, medens det deko- rative udviklet sig videre. Han har hørt til den gruppe unge engelske arkitekter, der med for- bauselse saa Canterbury kor reise sig og hans plan er faldt ind i grup- pen Chichester — Lin- coln, særlig sidste. For at forbinde de nye side- skibe med vingerne blev selve det gamle tverskibs mure nedbrudt nærmest ved taarnfoden. Herved dannes to i forhold til sin bredde (vel 7') uforholsmæssig høie (ca. 30') spidsbuede aabnin- ger, som stiller sig ved siden af rundbuerne. Dette punkt (fig. 195), hvor den gamle normanniske og den nye gotiske kirke støder sammen er meget interessant. En romansk bue bliver gjort gotisk, paa den gotiske gaar egstaven, dette klassiske motiv fra ottekanten igjen og kan man ikke sige, at sammenføjningen af de to principer er særlig organisk udført, saa viser dog dette hvor frit