Norges Kirker I Middelalderen

Høigotik under Magnus Lagabøter og Haakon V. — Færøerne, Stavanger, Oslo. — Korbuen i Trondhjem. 67 tiden optraadte, naar det gjaldt at føie de forskjellige arkitektoniske planer sammen. Det store hovedtaarn, en mægtig firkant, som danner forbindelsen mellem kirkens forskjellige dele, reiser sig nu i gotisk stil med triforium og kleristorium. Et billede fra 1897 (fig. 196) vil vise de mægtige buer, som under restaureringen gjøres fri. I 1248, siger Haakon IV saga, lod erkebiskop Sigurd „sætte kirkens grund- vold saa langt mod vest som den nu (ca. 1280) er“. Det var kirkens skib der grundlagdes. Denne del har lidt mest, og har til det sidste staaet igjen som en „ru- in“. Sideskibenes ydre mure med deres vinduer og portaler staar samt de nederste dele af faca- den og de to vesttaarne som kaster sig ud over kirkens længdemure mod S. og N. Taarnfoden havde to kapeller som aabnede sig mod side- skibene. Den færdige kirke synes at være ind- viet i begyndelsen af det 14de aarh. Kirken var til kroningen i 1906 aab- net i hele sin længde. Blikket naadde da fra indgangsdøren uhindret helt indover bag kor- buen. Midtskibet bæres Fig. 193. Opgang fra koret til ottekanten ved Trondhjems domkirke. af 7 piller foruden taarn- pillerne i vest og mur- pillerne i øst. Over buerne er fundet rester der viser rig udsmyk- ning. Det synes at ha været en serie musiserende og syngende engle i lig- hed med englekoret i Lincoln, blot synes vore næsten bedre og kunstnerisk mere livlig behandlede. For en del kan dette skrive sig fra, at i Lincoln arbeider den nye, strengere, høigotiske smag sig ind i figurerne, medens vore, efter de par bevarede rester, beholder unggotikens mere livlige karakter. En portal i syd og nord aabner sideindgangene til skibet. I det ydre merker man de engelske langt fremspringende stræbepiller, som har baaret de mod midtskibet støttede stræbebuer. Selve vestfacaden er bevaret op triforiehøiden. De mod nord og syd udskydende taarnfødder har ingen udgange, derimod aabner sig en spidsbuet portal til hvert af de tre skibe. Over hele kirkens bredde, ogsaa over taarnføddernes fremside, løber i triforiehøiden en rad af nischer med plads for statuer. Facaden er planlagt som den store væg, der i sig optar taarne og konstruk- tive led. Enkelte engelske facader, som den i Lincoln, er som en løs dekora- tion sat udenfor den æl- dre facade. Trods dette lidt paasatte, ukonstruk- tive virker dog Lincoln- facaden med den store kunsts magt. Vestfaca- den i Trondhjem, der ogsaa var planlagt som en stor dekoreret front, maa trods sine feil, f. eks. taarnenes lidet mar- kerede stilling, havt sam- me virkning. Allerede frontens grundplan viser, siger arkitekt H. M. Schirmer, med positiv sikkerhed, at her ikke har været an- vendt en facadeløsning af vanlig art, som i sin formning har sluttet sig til den bagenfor liggende bygning og markeret dens enklere dele. Planen vi- ser meget mere, og de gjenstaaende dele af fron- ten godtgjør, at her har været anvendt den speci- elle engelske fremgangs- maade, som undertiden kom til anvendelse der- over i middelalderen og hvorunder fronten udvik- let sig som a screen, et skjulende led, der saa langt fra markerede de bagenfor liggende bygningsdele, at den meget mere havde til formaal at skjule disse og at frem- træde som et af bygningens leddannelse forresten uaf- hængig verk (fig. 191, 194). I domkirken i Trondhjem er det som den seirende gotik i hele sin magt folder sig ud. Det er en triumfe- rende kirke og en triumferende stil, som har bygget denne kathedral. Udover landsbygden optræder ikke stilen med den sikkerhed. Vi saa i forrige kapitel flere