Norges Kirker I Middelalderen

68 Unggotik i Trondhjem, Bergen, Hamar og Oslo. — Haakon den gamles stil. kirker præget af overgangsstilen fra de ældste dele i ottekanten. Efterhvert som gotiken klarnet og tydelig fremsatte sit kunstneriske program inde i Trondhjem, søgte man i omegnen at følge efter. Der er dog noget tyngre og konservativt over disse arbeider. Det fro- dige, som den ældre stil havde, kunde ikke straks vige for det konstruktive og spændstige, som den nye smag fordret. Flere af trønderkirkerne beholder dette lidt tunge. Selv inde i Trondhjem ser man dette. Vor Frue kirkes portal har meget af dette tidlige og tunge. I Børseskogn kirke har derimod gotiken faaet et bestemt og nøkternt præg (fig. 199). Korbuen og portalerne er enkle og kraftige. Frosten kirke har noget af'det samme. Mere uensartet er Trondenes kirke. I anlægget er den ejendommelighed, at vi her har en befæstet kirke. Øst for koret ligger frit to taarne forbundet med en mur som har omgivet kirken. En gammel beskrivelse fra 1732 fortæller, at der øverst paa vagttaarnene fandtes høit murede brystværn. Portalerne er gotiske, vinduer og sakristiindgang har rundstaven, som brugtes adskillig Fig. 194. Vestvæggen. Efter Maschius stik fra 1661. Melhus kirke havde baade det romanske og gotik, hvad der gav denne kirke et eget tungt præg, noget af det samme som helt ned i det 18de aarh. er over den trønderske ornamentik. Eiendommelig i sin blandingsstil var ogsaa Orkedalens kirke. Skibets søndre portal gotisk spidsbuet med normanniske viftekapitæler, vindu i koret rundbuet med rundstaver, vestre portal rundbuet med gotiske kapi- tæler og sydindgangen en eiendommelig rundbuet gotisk blandingsstil lig den, der findes paa Reinsklostrets ene portal. Ogsaa Dønnes kirkes vestportal har samme „gotiske rundbuestil“. Man møder her en viss landlig forkjærlighed for den gamle rundbue, samtidig som ud- styret er gotisk (fig. 201). ved den vestlandske kirkegruppe. Arbeidet er fra Haakon Haakonsøns tid. Baade ved sin befæstningskarakter — kong Haakon ivrede meget for at befæste landet — flere detaljer f. eks. det kløverbladede vindu i koret og de nævnte andre motiver bidrager til, at jeg gjerne i denne kirke vilde se vestlandsk indflydelse. Trondenes staar dog ikke nævnt i Haakon Haakonsøns saga blandt de kirker, som han anlagde (fig. 208, pi. 37). Geistligheden herskede i Trondhjem, i Bergen regjerede kongen. Haakon den gamle gjorde byen til sin residens- stad og havde ved sin kloge politik styrket kongemag- tens stilling. Ogsaa ban blev en interesseret bygherre. Rundt om i landet anlagde han borge. Kongsgaardsan-