Norges Kirker I Middelalderen

72 Unggotik i Trondhjem, Bergen, Hamar og Oslo. — Haakon den gamles stil. hvælv. I korets østvæg et stort tredelt vindu med tre firblad og omslagsbue. Ogsaa over vestportalen hæver sig et stort vindu. Klosteret er utvilsomt det bedst bevarede vi har, og med sine mange detaljer, sine portaler og vinduer, kapitæler delseskreds hører vel ogsaa Øiestad merkelige kirke som en klokker satte ild paa ved at brænde braate i nær- heden. Portalen har det samme tunge og markerede (fig. 207) som man finder ved Aurland kirke. og kragstene — en del af klostergangen er ogsaa be- varet, faar man her kan- ske det bedste billede af den vestlandske afskyg- ning af den tidlig-engelske stil. Helt besiegtet med Utstein er Avaldsnes kir- ke. Den er i størrelse den fjerde af landets herreds- kirker. Mod vest havde den et firkantet taarn og i øst et Mariakapel. Porta- len er helt besiegtet med Utstein. Kirken forfaldt efter reformationen og man byggede en tømmerkirke inde i det gamle skib. Som ruin er kirken tegnet af prof. Dahl (fig. 212). Den re- staureredes i 1840. Helt i samme stil er ogsaa Kvin- herred kirke med bergenske vinduer og portaler. Næsten som en gotisk borg ligger den med sine faste linjer med taarnfod uden spir. Kirken virker saa kraftig, at man ikke merker denne mangel. Desværre er planer oppe Fig. 208. Trendenes kirke med mur og befæstningstaarne. Efter tegning af Chr. Christie. Af Oslos gotiske byg- ningskunst er endnu min- dre bevaret end af Ber- gens. Vi haren del rester igjen ude paa Hovedøen, i Oslos bispegaard findes rester af dominikaner- klosteret, i Oslo hospital findes rester af franciska- nerklosteret, desuden ser man af planerne, at Hal- vards og Mariakirken i gotisk tid har faaet be- tydelige udvidelser. Hvor- dan har saa udviklingen her søndenfjelds formet sig. Stilen synes her at ha havt den samme lidt strenge holdning som i Bergen. Det skriver sig vel for en del fra, at den nye bevægelses første talsmænd baade vestenfjelds og søndenfjelds tilhørte samme kreds, nemlig cistercienserne. Deres nøkterne sans har begge steder præget de første gotiske forsøg. Man faar et indtryk heraf i dominikanerklosterets bevarede dele fra at sætte paa et moderne arkitektspir (fig. 213). Til denne gruppe hører ogsaa Herlø nedrevne kirke (fig. 232). Den havde vakker gotisk vestportal med grindverksvindu Fig. 209. Kvamsø kirke. Haakon Haakon- søns yngre dage med de steile lan- setformede spids- buevinduer med samme præg som paa vestlandet. Det er ikke an- lægget af nye kir- ker som udmerker denne tid, snarere udvidelser og for- bedringer. Man be- gyndte mere og mere at overhvælve kirkerne, bygge ka- peller og særlig at udvide koret. Guds- tjenesten fordrede mere og merepragt, og hertil trængtes Fig 210. Utstein klosterkirke. over og høit østvindu i koret. Ullensvang kirke med sin rige portal tilhørte stilen. I Ryfylke paavirkede Utstein Kloster. Finnø (fig. 214) er saaledes en liden vakker kirke i Kong Haakons vestlandsstil. Til denne indfly- større og rigere korordninger. I Oslo blev baade Maria- og Halvards kirken udvidede, man antar under Haakon V. Koret i Aas nedrevne kirke var hvælvet med ribber og bladforsirede slutstene. I Tønsberg fik baade Michaels-